Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artur I. Eddy: Boerkrigen - V. Konventionens rækkevidde - VI. Uitlanders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boerkrigen.
233
grafer er vor oplræden begrænset til at give et sligt venligt raad,
og hvis det ikke accepteres, har vi kun rolig at finde os heri.»
I mai maaned samme aar (1896) erklærer den samme Mr.
Chamberlain: «I visse kredse har man udbredt den tanke, at
regjeringen burde have givet præsident Krüger et ultimatum;
dette ultimatum vilde sikkert være bleven afslaaet og have ført
til krig. Og jeg vil nødig indlade mig paa at se en slig mulighed
i øinene. En krig i Syd-Afrika vilde være en af de alvorligste
krige, vi kunde komme ind i. Det vilde bli en borgerkrig; en
lang, haardnakket, ruinerende krig. Den vilde efterlade sig gnister,
som generationer ikke vilde være istand til at slukke. At
erklære præsident Krüger krig for at paatvinge ham reformer i
den indre styrelse af hans ståt, om hvilken det fra dette sted
gjentagne har været erkjendt, al vi ingen ret har til intervention,
— det vilde være en ligesaa umoralsk som lidet fremsynt
politik.»
Altsaa, — af selve konventionens tekst, saavelsom af den
fortolkning, den ene engelske minister efter den anden har givet
af den, fremgaar det til evidens, at den transvaalske republik i
sin indre styrelse er ligesaa uafhængig som de Forenede stater,
og at den har ret til at udvide eller indskrænke stemmeretten,
til at paalægge skatter og at indrømme grubedriflskoncessioner, i
fuldstændig samme udstrækning som enhver uafhængig ståt.
VI. Uitlanders.
Dette var altsaaTransvaalsfolkeretslige stillinger ifølge
konventionen af 1884: «en fremmed ståt, en fremmed magt, med hvilken
Hendes Majestæt levede i fred og traktatforhold,» — et frit og
uafhængigt folk. Opdagelsen af de rige guldbærende aarer i
1885—86 — tidligere havde nemlig grubeindustrien kun
tiltrukket faa indvandrere til Transvaal — opdagelsen af minerne
i Moodies og Baberton og senere i Witwatersrand hidkaldte en
strøm af spekulanter, agenter og minearbeidere — det var et
formeligt indbrud; i løbet af to aar kom der mellem ti og tolv
tusen. Disse indvandrere kaldtes af hollænderne uitlanders o:
fremmede, udlændinger. For øieblikket er, som man spøgefuldt
har sagt, befolkningen delt i tre klasser: De, som bare venter
paa den dag, de skal kunne forlade landet — aittaliderne; de,
som af hele sit hjerte haaber paa, at denne dag snart skal komme
— boerne; og endelig de, som ikke haaber nogetsomhelst —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
