Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artur I. Eddy: Boerkrigen - V. Konventionens rækkevidde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Arthur I. Eddy.
republikens indre anliggender. 1 september forrige aar (se Times
for 21. september) sagde Sir William Vernon-Harcourt, der
havde været medlem af det Gladston eske
ministerium, som undertegnede konventionen:
«I den nye konvention har I en overenskomst, hvor ordet
suverænitet er forsvundet. — Hvad var meningen med denne
traktat? — Det er tilstrækkelig tydelig udtalt af lörd Derby (han
citerer derpaa lörd Derbys ord). Min mening er altsaa, at
indholdet af konventionen af 1884 kan sammenfattes i disse ord:
«Kontrollen over republikens udenrigske affærer tilkommer
fremdeles den britiske regjering; hvad angaar de indre anliggender,
saa er ordet suverænitet blevet strøget, og det transvaalske folk
har i saa henseende den mest ubetingede autonomi, — horne ride.»
I 1890 var lörd Salisbury ved magten, og der opstod
vanskeligheder mellem Transvaal og England. W. H. Smith var
dengang fører for det konservative parti i underhuset, og som
regjeringens repræsentant sagde han :
«Londonerkonventionen, som sluttedes i 1884 mellem Hendes
Majestæt og den sydafrikanske republik, indeholder intet, som
udtrykkelig forbeholder dronningen nogen suverænitet, og skjønt
Hendes Majestæt ved denne overenskomst beholder myndighed til
at negte sin sanktion til traktater, som republiken har afsluttet
med fremmede stater eller nationer og visse indfødte stammer,
saa var dog grundprincipet i denne konvention det, at den
sydafrikanske republik skulde være fri for enhver intervention i
ordningen af sine indre anliggender og i lovgivningen.»
Endvidere udtalte Mr. Buxton, som i regjeringens navn
talte om konventionen af 1884 i underhuset, sig nøiagtig i samme
aand.
Efter Jamesons raid erklærede Mr. Chamberlain som
sekretær i kolonialstyrelsen, i en depeche, at den transvaalske republik
var «en fremmed magt, en fremmed ståt, med hvilken Hendes
Majestæt levede i fred og traktatforhold». Og i februar 1896
sagde Mr. Chamberlain i underhuset atter: «Jeg siger ikke, at
vi ifølge konventionens paragrafer er berettigede til at paatvinge
præsident Kriiger reformer; men vi er berettigede til at give ham
et venligt raad -—- — —. Dersom dette raad ikke skulde blive
fulgt, har Hendes Majestæts regjering ikke paa nogen maade
til hensigt at gaa videre. — — — Jeg er rede til at tage
det tilbage igjen og søge en anden løsning, om præsidenten ikke
skulde finde dette raad acceptabelt Ifølge konventionens para-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
