Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artur I. Eddy: Boerkrigen - VI. Uitlanders - VII. Englands interventionsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boerkrigen.
235
Og nu — i hvilke rækker finder man for øieblikket
de 100 000 uitlanders? IIvormange frivillige har de ydet England?
— Listerne over de døde indeholder navnene paa mange tapre unge
mænd — skotter, irlændere, englændere og canadiere — som
personlig ingen1 interesse havde at forsvare i Syd-Afrika. — Skulde
disse uitlanders være usaarlige? — Hvor er disse hundrede
regimenter — paa tusen månd hver? — — Vil de ikke engang
komme frem af sit skjul og tilintetgjøre fienden? Lac! os opgive
at finde nogen oplysninger om, hvor de for øieblikket er, og hvad
de gjør; hvad det for os kommer an paa, er at faa fastslaaet, at
de aldrig, fra guldets opdagelse og til den dag idag, trods de
meget omtalte berettigede klager, har følt sig drevet til at gjøre
oprør mod boerne. — Jeg gaar videre: Aldrig har ulemperne
været tilstrækkelige til, at de tyske, franske, amerikanske eller
skandinaviske uitlanders har henvendt nogetsomhelst
forlangende om intervention til sine respektive regjeringer. — Selv
om mislighederne har været slig, som man har beskrevet dem,
saa kan man dog ikke komme fra, at der herskede fred i landet.
Landet levede i fred, ingen opstand, intet oprør, intet blod,
intet truet liv ; behandlingen var den samme for alle uitlanders,
engelske, franske, amerikanske, skandinaviske ––. England
havde, som vi har hørt, ingen ret til at intervenere til gunst for
sine undersaatter og at kræve for dem stemmeret eller noget andet
privilegium. Og sikkert havde det ingen ret til at intervenere
i de tyske og franske uitlanders navn, da hverken Frankrig eller
Tyskland havde fundet nogen grund til at intervenere, — og paa
den anden side kunde det jo ikke reklamere stemmeret for de
engelske uitlanders, med udelukkelse af de andre nationer.
Og ovenikjøbet var de vilkaar, der regulerede Englands
interventionsret meget klart blevet udtalt af Mr. Chamberlain.
VII. Englands interventionsret.
Den 20de mars 1899 svarede Mr. Chamberlain paa et
spørgsmaal om, hvad ret England havde til at intervenere i Transvaals
anliggender: «Der er visse tilfælde, hvor vi kan intervenere i
Transvaals anliggender:
1° P’or det første kan vi intervenere, dersom den fastslaaede
konvention blir overtraadt; 2° Det er udenfor enhver tvil, at vi
har den sedvanlige ret til at intervenere, dersom — —
behandlingen af de britiske undersaatter i Transvaal var af den natur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
