Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artur I. Eddy: Boerkrigen - VII. Englands interventionsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Arthur I. Eddy.
at det vilde være berettiget til at intervenere, om en lignende
behandling af britiske undersaatter havde fundet sted i
Frankrig-eller Tyskland; 3° der er kun ét tilfælde til, det tredie. Vi kan
give Transvaal venlige raad i Syd-Afrikas og fredens
almindelige interesse.»
Idet han sluttede sin tale, tilføiede Mr. Chamberlain: «Jeg
har følelsen af, at intet motiv i dette øieblik kan retfærdiggjøre
den voldsomme aktion, som er blevet mig tilraadet.»
Vi kan akceptere disse Mr. Chamberlains erklæringer som
en udmerket formel for de regler, som behersker de internationale
forhold; vi kan akceptere hans erklæring om, at intet motiv
retfærdiggjorde en intervention. Det er overflødigt at sige, at
Transvaals britiske undersaatter, mellem disse Mr. Chamberlains
forsikringer for underhuset og aabningen af fiendtlighederne syv
maaneder senere, ikke havde været gjenstand for nogensomhelst
ny undertrykkelse; forholdene havde ikke forværret sig; tvertimod,
nogle dage før krigen udbrød, havde boerne vedtaget endel love,
som gik ud paa at tilfredsstille uitlanderne, — i forholdsvis liden
udstrækning, paastaar man; det er ikke desto mindre sikkert, at
ingen ny undertrykkelse havde fundet sted.
Efterat vi nu klart har fastslaaet Englands rettigheder,
saaledes som de var stipulerede af konventionen af 1884 og
fortolkede af alle britiske ministre og af Mr. Chamberlain selv, vil
vi følge begivenhedernes gang videre. Vi støder da straks paa
en intervention og paa fordringer, der staar i den mest absolute
modsigelse med Englands rettigheder, saaledes som Mr.
Chamberlain selv har defineret dem.
Nemlig:
1.° Et forlangende om, at der skulde tilstedes nitlanderne
borgerret efter fem aars ophold i landet.
2.° Erkjendelsen af Englands suverænitet og ret til at intervenere
i den sydafrikanske republiks indre anliggender.
Boerne gav efter i det første punkt, men negtede enhver
indrømmelse i det andet; skridt for skridt satte England boerne
mod væggen i de forhandlinger, som nu fulgte, og da boerne
tilslut, for at frelse den uafhængighed, som de havde sikret sig
ved konventionen af 1884 og uden modsigelse havde nydt godt
af i 14 aar, viste sig tilbøielige til at vige over hele linjen, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
