Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artur I. Eddy: Boerkrigen - VIII. Underhandlingerne i 1899
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boerkrigen.
239
en opgivet frist at tilbagetrække de tropper, som de nu hurtig
samlede ved den sydafrikanske republiks grænser. — Skridt for
skridt havde boerne gaaet ind paa alle Englands forlangender;
men de negtede at give afkald paa den uafhængighed, som de
havde sikret sig ved konventionen af 1884. Idet de indrømmede
uitlanderne de rettigheder, Mr. Chamberlain havde krævet, havde
de bare samtidig fastslaaet, at England ikke paa ny skulde blande
sig i deres indre anliggender, og at kravet om suverænitet
stiltiende skulde ansees for opgivet. — Ligeoverfor disse stipulationer
satte Mr. Chamberlain sit nei, og Englands endelige stilling i
spørgsmaalet er da denne:
1.° Boerne skal vedtage de foreslaaede indre reformer.
2.° Englands ret til at intervenere i den sydafrikanske republiks
indre anliggender maa ikke bestrides.
3.° Englands suverænilet maa anerkjendes.
4.° Endelig denne vage og uklare meddelelse: «Der er andre
tvistigheder mellem de to regjeringer, som ikke er egnede
til at underkastes en voldgift.»
Ved denne sidste paastand aabner Mr. Chamberlain døren
paa vidt gab for endeløse interventioner og stridigheder.
Boerne vilde have vist sig uværdige til uafhængigheden
og blottede for enhver selvrespekt, dersom de, efter modtagelsen
af Mr. Chamberlains depeche, ikke havde taget initiativet til
fiendtligheder; thi England havde hele tiden, medens
forhandlingerne foregik, uafladelig ophobet sine sydafrikanske tropper
ved republikens grænser. Boernes ultimatum kunde ansees for
en galskab, dersom der endnu eksisterede en mulighed for at
afgjøre trætten mellem de to lande uden at öfre republikens
uafhængighed.
Men denne mulighed eksisterede ikke; thi om man end gaar
ud fra, at de stridigheder, som vedkom uitlandernes klager, mulig
kunde udjevnes til gjensidig tilfredshed, saa var dog de
modsætninger, som gjaldt republikens uafhængighed og Englands
suverænitet, absolut uforsonlige. England var fast besluttet paa
at hævde sin suverænitet og sin ret til intervention i det indre;
boerne paa sin side var ligesaa fast besluttede paa at afslaa de
engelske fordringer i disse to spørgsmaal. At indlade sig paa
atter at aabne underhandlingerne om uitlandernes klager, vilde
fra boernes side have været clet samme som at indrømme
Englands ret til intervention i den indre styrelse og at anerkjende
dets suverænitet. Deres ultimatum er et instinktivt udtryk for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
