Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artur I. Eddy: Boerkrigen - VIII. Underhandlingerne i 1899
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Arthur I. Eddy.
1.° Naturalisation efter fem aars ophold ifølge Englands forslag
af den 1ste juni 1899;
2 ° Otte nye pladse for uitlanders i første volksraad og dertil-
svarende pladse i andet volksraad.
i3.° Lige rettigheder med de indfødte i valg af præsident og
øverstkommanderende general.
i.° Regjeringen vil til enhver tid være rede til at tage under
overveielse alle venlige raacl i anledning af denne lovs
enkeltheder, som Ilendes Majestæts regjering skulde ønske
at give os gjennem den britiske agent.
ö.° Idet den sydafrikanske republiks regjering indbringer
ovenstaaende forslag, gaar den ud fra:
a) at Hendes Majestæts regjering indrømmer, at den
nærværende intervention ikke skal kunne tjene som
præcedens for en lignende optræden senere, og at i fremtiden
ingen indblanding i republikens indre anliggender vil
finde sted; b) at Hendes Majestæt ikke mere vil insistere
paa sin paastand om suverænitet; ethvert, krav i saa
henseende maa ansees for stiltiende opgivet.
Den 2. august accepterede Mr. Chamberlain disse forslag
som i sin helhed tilfredsstillende i det punkt, som angik
naturalisationen, men han tilføiede; «Hvad angaar den transvaalske
regjerings forslag med hensyn til intervention, haaber Hendes
Majestæts regjering, at opfyldelsen af de givne løfter og en
retfærdig behandling af uitlanderne i fremtiden vil udelukke
nødvendigheden af enhver intervention til fordel for dem; men
Hendes Majestæts regjering kan naturligvis ikke berøve sig de
rettigheder, den besidder ifølge traktaterne, og heller ikke
unddrage sig den naturlige pligt, som paaligger enhver civiliseret
nation, til at beskytte sine undersaatter i et fremmed land mod
enhver uretfærdighed.»
Hvad suveræniteten angaar, henholder han sig til sin depeche
af 13. juli. Og han slutter sin skrivelse med disse betegnende
ord: «Hendes Majestæts regjering ønsker ogsaa at minde den
sydafrikanske republiks regjering om, at der er andre
stridspunkter mellem de to regjeringer, som ikke kan løses ved
indrømmelsen af politisk repræsentation til uitlanderne, og som
gjælder spørgsmaal, der ikke er egnede til at underkastes en
voldgift osv.»
Det var denne sidste meddelelse, som tirsdagen d. 10. oktober
fremkaldte boernes ultimatum, der henstillede til England inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
