Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sossen Aubert: Aventin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Sossen Aubert.
soldo gir du avisgutten, som hyler «Avanti» i dit øre.
Avisen putter du i lommen, og inden du læser den, kan månge
nye numere af «Avanti» være blevet hylt over Rom. Nu
snubler du i jentungen, som kravler om paa fortouget og
drager en hvid kat i halen. Du faar et luende sint blik og
nogle rasende skjældsord. Du gaar videre, videre, ind i dine
tankers forunderlige verden, du kommer igjen i travle gader,
hvor folk haster til arbeide, for at tjene cle faa soldi, som er
fornødne til deres livs ophold.
Ved Forum stanser du og grubler, fordyber dig i
historiske drømme, indsuger det forrevne billede af den gamle
tid. Du smiler — en uvilkaarlig tribut til den hellige jord,
du staar paa — smiler, drømmer — saa farer du med haanden
til hovedet, drager et suk, ser dig træt om. Den susende
elektriske sporvogn har kaldt dig tilbage til virkeligheden, og
du tænker med bitterhed paa, hvorfor den netop skulde
komme brusende over dig her, mellem Forum og Capitol,
og med et skarpt hvin og et koldt, blaat blink skjære broen
mellem fortid og nutid over. Dit blik blir igjen mørkt —
den fredede stund mellem antikens minder er forbi. Alt dif
eget vælter sig paany ind over dig, og driver dig afsted,
afsted. Her, paa denne balustrade kan clu hvile dine trætte
arme; men Tiberen, den gule flod, kan ei læske dit sind.
Eller lar du dine tanker seile med de skidne strømme, fordi
du ved de har ikke langt igjen til sit maal, det deilige.
blaa hav?
Nu har du faat øie paa den bratte vei mellem høie mure,
og din mine blir næsten energisk, dine skridt bevidste. Ja,
her er hvile for dine trætte tanker, her mellem de høie mure
med blomster i revner og sprækker. Her er stille, her er
ensomt, og fjernt fra menneskers travle liv. Du hører ikke
dine egne skridt paa brostenene; for clem er der groet græs
over. Din fod synker blødt ned paa den græsklædte vei, og
fra murene nikker gyldenlak og reseda til dig. — Du hører
en mumlen lige i dit øre; en munk gaar med sænket hoved
forbi, medens han siger sine bønner. Her stødes du ikke
over hans fromme lader. Den andagt, som falder over dit
sind paa denne stille vei, den er ogsaa hans — i andet udtryk
og andre former, saa fremmede for dig som det liv, der leves
bag de høie klostermure.
Nu er du paa toppen af bakken, oppe paa Aventin, klo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
