Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sossen Aubert: Aventin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Sossen Aubert.
brødre her paa høien. Du følger ham op over en gammel,
mørk trap, hvor du skimter nogle fresker paa muren. Saa
staar du ude paa taget af klosteret, Over taget spænder der
sig efeu. Her staar bord ved bord, og manden staar gjestfri t
ved din side. Nu gaar der et lys op for dig — her paa det
gamle klostertag er et osteri, og manden, som tog imod dig
i porten, er verten. Det var nu det brodersind! Du sætter
dig ned og bestiller hans vin, og du kan være glad, du fulgte
ham, for hans vin er god. Der kommer sol over din fredelige
stemning; den skinner ikke med glædens sterke straaler, den
dæmrer som et vagt skimmer bag dine tanker, farver lvst
dine drømme. — I haven nedenfor gaar nogle munke og
arbeider. Den ene spader op jorden, den anden planter.
Kjærlig og varsomt steller de med sin jord, hegner om de
liv, som er dem betroet, de smaa planters og blomsters rundt
i haven. Den ene af dem stanser foran et mandeltræ, rødt
og straalende mod den hvide himmel. Han suger ind den
herlige farve, og er taknemmelig over det vaarskjær, den kaster
over hans sind idag, og har gjort det hver vaar i de sidste 12
aar, han har været i klosteret. Han selv har plantet træet,
de er hans børn de røde, smaa blomster, som skinner mod
den hvide himmel.
Dit blik gaar videre, fra munkene i haven, streifer over
Palatin, dvæler ved fjeldene i horizonten. Deres konturer er
vage i den disige luft, tjeld og himmel gaar i ett, dirrer i
taagede drømme — langt, langt i det blaa. Derborte, hvor
fjeld og himmel mødes i skjælvende lys, der stanser de tanker,
som den hellige høi har fredet. Det ligner det land, du saa
ofte har drømt, men aldrig har naad,–fordi landet kun
var drømme.
Sossen Aubert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
