Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Minder om vore forfædre paa øen Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Alexander Bugge.
blaa sjø, minder den ganske om en eller anden italiensk røverrede.
Men begge byer er saa fremmedartede, saa langt borte fra
nutiden, som knapt noget andet man ser paa de Britiske Øer.
Øen Man har omtrent femti tusen indbyggere. Den er ikke
mere end vel fire norske mil lang og to mil paa det bredeste.
Men indenfor dette lille omraade findes den mest vekslende og
forskjelligartede natur. I syd er der vilde, forrevne klipper, som
styrter lodret ned i havet. I nord er det derimod ganske fladt.
Den nordligste del af øen var i istiden endnu ikke tørt land.
Men eftersom isen smeltede bort, hævede ogsaa landet sig lidt
efter lidt, og den fordums havbund blev tilslut tørt land.
Forresten er øen temmelig bjergfuld. Landet skraaner jævnt opover
fra kysten og danner midt paa øen fjelde. Det høieste, Snæfell,
er vel to tusen fod. Heroppefra har man i klarveir en prægtig
udsigt og kan se helt til Mull of Galloway i Scotland og Antrims
fjelde i Irland. Ind i landet gaar der yndige smaadale, Glens,
som de kaldes. De er ganske trange med lodrette fjeldsider.
Nede i dalbunden vokser planter og trær frodig og tæt som i
en urskov næsten: bregner, gjedeblade, bjørnebær og alskens
buskvækster, og opover ege- og bøgestammerne slynger vedbenden
sig og hænger ned som et tæt grønt slør. Smaa bække risler
dernede og glitrer som sølv mod det mørke løv. Høiere oppe
paa fjeldsiderne forsvinder trævæksten, og der kommer først en
rad med ormegræs og saa en bred rand med rødviolette
lyngblomster; oppe paa toppen vokser bare græs og mos. Klimatet
paa øen er fugtigt og mildt. Golfstrømmen, som gaar ikke langt
borte, sender varme did. I haverne vokser valnødder og alskens
sydlige vækster, selv figener modnes under aaben himmel. Og
rundt om paa øen vokser den vakre kristiblodsdraabe med sine
røde og hvide blomster i mandshøie buske som hækker og krat.
Øen er temmelig frugtbar, og der er overalt en jævn
velstand. I England og endnu mere i Scotland og Irland findes
der, som bekjendt, bare store eiendomme, de saakaldte large
holdings, hvor eieren selv ikke dyrker sin jord, men forpagter
den bort. Paa øen Man er der derimod bare smaa gaarde, og
hver månd dyrker selv sin jord. Bønderne og landarbeiderne
lever ganske som de irske bønder. Husene er låve og tækket
med halm. Taget gaar ikke op i en spids mønsaas som her
hjemme i Norge; det er næsten fladt og holdes nede ved tykke
halmbaand. Men inde i disse uanselige hytter er det rent og
blankskuret, og som alle keltiske folk er Manksmanden glad i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
