Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Minder om vore forfædre paa øen Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minder om vore forfædre paa øen Man.
247
blomster. Udenfor huset pleier der altid at være en liden have,
og i vinduerne staar der blomster.
Indbyggerne paa øen er af keltisk oprindelse og nær i slægt
med Irerne. De har det samme let begeistrede sind; men ved
siden deraf har de som arv fra Nordboerne faat en fasthed og
udholdenhed i karakteren, som Irerne mangler. Mangesteds paa
øen kan man ogsaa den dag idag se, at der rinder norsk blod i
folkets aarer. Manksmanden er som alle Kelter en kortskalle.
Men der, hvor blandingen med norsk blod har været sterkest,
er befolkningen i udpræget grad langskaller. Naar en gaar nede
ved stranden i den lille fiskerby Peel, føler en sig trods byens
fremmedartede udseende næsten som i en norsk smaaby nede
ved kysten. Fuldstændig nordiske ansigter med lyst haar og
blaa øine, og fiskerne staar der med hænderne i bukselommen,
skræver og skraar og spytter —- ganske som hjemme. Mændene
i Peel er ogsaa kjendt videnom som de bedste fiskere ved hele
den Irske Sjø. Hver vaar drager de over til Irlands vestkyst
eller til Shetlandsøerne og blir ofte borte flere maaneder. Det
maa vist ogsaa være en arv fra de gamle Nordmænd; for
Kelterne er ellers ingen helte paa sjøen. Men Manksmændenes
eiendommeligheder forsvinder nu mer og mer. Selve sproget,
som nærmest maa kaldes en irsk dialekt, holder ganske paa at
fortrænges af det hæslige Engelsk, som tales af turisterne fra
Lancashire. Det peges paa som et særsyn, naar en månd endnu
forstaar Manksk.
Alt i begyndelsen af vikingetiden kom Nordboerne til Man.
Øen laa jo saa bekvemt til for dem, hvad enten de vilde til
Irland, til Scotland, til Wales eller til England. Snart fik ogsaa
øen egne konger af nordisk æt. Den første af disse hed Godfred
(eller Gudrød), et almindeligt navn i den Manske kongeæt, og
er blit en rent sagnhistorisk skikkelse. Det fortælles, at da han
landede paa øen, og man spurgte, hvorfra han kom, pegte han
op paa himmelen, paa Melkeveien. Kanske dette hænger
sammen med forestillinger om guden Heimdal og om Gjallarbroen,
som svarede til Melkeveien. Vi ved, at Heimdal var kjendt paa
øen Man. Og i det gamle digt «Rigsmaal» fortælles det, at
kongerne nedstammer fra guden Rig eller Heimdal. Nu er
Rig-egentlig et irsk ord og betyder konge, saa det er tydeligt baade
af denne og andre grunde, at Rigsmaal er digtet paa de Britiske
Øer for en nordisk konge med irske eller gæliske undersaatter.
Der har muligens gaat sagn om, at de Manske konger nedstam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
