- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
250

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Minder om vore forfædre paa øen Man

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250

Alexander Bugge.

parlament i 1825 hertugen af Athols rettigheder1), og øen staar
nu direkte under den engelske krone. Men den har fremdeles
sit selvstyre, og love, som vedtages af parlamentet i London,
faar ingen gyldighed paa Man, før de vedtages af øens storthing.

En mærkelig forfatning den, som øen Man har. Den er
ældre end nogen anden i Europa og viser i sine grundtræk
tilbage til Nordmændenes tid, viser hvordan vore fædre grundede
samfundsskik i sine nybygder: I spidsen for øens styre staar
guvernøren, dronningens repræsentant og haandhæveren af den
udøvende magt. Den lovgivende magt er i hænderne paa
Tyn-waldconrt, «Tingvoldretten», som er delt i to kamre. Første
kammer kaldes the Council eller «Raadet» og bestaar af
guvernøren, biskopen og fem andre af øens høieste embedsmænd.
Andet kammer heder House of Keys og har 24 medlemmer.
Medlemmerne kaldes fra gammel tid af «the Keys» eller
«nøglerne», fordi de skulde være lovens nøgler, saa at sige, og vaage
over lov og ret. Medlemmerne af the Keys vælges nu ved direkte
valg. Men lige til 1866 supplerede de sig selv, saaledes at naar et
medlem døde, valgte de selv et nyt. Begge kamre holder nu
møde i øens hovedstad Douglas; men for at faa lovskraft maa
alle love forkyndes fra Tyniuald Hill, tinghaugen.

Denne er en ganske liden haug paa øens vestside, tæt ved
Nordmændenes gamle hovedstad Peel eller Holm-Patrick (o: Patricks
holme). Den er ganske rund med en omkreds af 240 fod og
har fire afsatser. Man kan tydelig se, at haugen ikke er
naturlig, men kunstig opført. Omkring haugen er der en indhegning.
Rundt om er det fladt og plads for mange mennesker. Faa
skridt fra haugen ligger der en kirke, Johannes Døberens kapel.
Her samles hvert aar den 5te juli, den gamle midsommerdag,
guvernøren med Tingvoldretten til høitidelig gudstjeneste. Derpaa
drager de under militær eskorte op til haugen, og guvernøren
sætter sig oppe paa toppen paa en stol dækket med rødt klæde,
med blikket vendt mod øst og med draget sværd foran sig. Saa
raaber koroneren af Glenfaba: «Jeg freder kongen af Man (øen
er endnu i navnet et kongerige) og hans embedsmænd, saa at
ingen ypper støi eller kiv og forulemper forsamlingen, men alle
viser sin tilslutning og svarer, naar de blir opraabt, med
tilladelse af kongen af Man og hans embedsmænd. Jeg kræver den
hele forsamling til vidne paa, at retten er fredet og omgjærdet.»

*) Hertugen af Athol havde arvet øen efter familien Stanley.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free