Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Minder om vore forfædre paa øen Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minder om vore forfædre paa øen Man.
249
de mennesketomme bygder og byggede rundt om paa øen smaa
fæstningsværker, som endnu fandtes i det 14de aarhundred og
hvoraf der muligens er spor den dag idag. Magnus’s maal var
at gjøre Man til midtpunktet i et stort nordisk rige paa de
Britiske Øer. Men han faldt, som bekjendt, alt i 1103 paa et
dumdristigt indfald i Ulster, og med ham gik hans store planer
i graven. Men fra hans tid blev Man og Suderøerne et lydrige
under Norge. Senere, ved midten af det Ilte aarhundred, da
erkestolen i Nidaros blev oprettet, kom ogsaa biskopen af Man
og Suderøerne under Nidaros’s kirkeprovins. Dette forhold holdt
sig helt ned til 1400, og endnu den dag idag har’ biskopen af
Man titelen «biskop af Sodor og Man»; — Sodor er en
forvanskning af Suderøerne, Nordboernes gamle navn paa
Hebriderne. Forbindelsen med Norge var dog aldrig meget fast og
blev stadig løsere og løsere, eftersom den engelske og den skotske
konge voksede i magt. Snart skilte ogsaa Suderøerne sig fra
Man og fik sine egne halvt norske, halvt skotske høvdinger i
Sumarlides æt. — Sumarlide er et nordisk navn og betyder egentlig
en «sommerfarer, sommerviking». — Saa kom Flaakon
Haakons-søns uheldige SkoLlandstog i 1263, og i 1266 i freden til Perth
afstod Magnus Lagabøter Man og Suderøerne til den skotske konge
mod en sum penge og en aarlig afgift. Dermed ophørte den
gamle forbindelse med Norge. Det kunde ikke gaa anderledes.
Norge laa for langt borte, og øerne hørte jo geografisk til
Scotland.
Øen Man var nu i mere end hundrede aar et stridens æble
mellem England og Scotland, indtil den tilslut for stedse kom
under den engelske krone. I 1405 gav Henrik IV øen som len
til Sir John Stanley. Familien Stanley, som ogsaa var jarler af
Derby, og deres efterkommere styrede nu i fire hundrede aar
øen Man som et lydrige under England. De kaldte sig ikke
konger; men ved høitidelige leiligheder bar de krone og scepter,
og øen selv vedblev fremdeles at kaldes et kongerige. Mans
historie er i disse fire hundrede aar lidet mærkelig. Kun under
borgerkrigene i det 17de aarhundrede spillede øen en vis rolle.
Under de langvarige Napoleonskrige i begyndelsen af vort
aarhundrede var Man paa grund af sin særstilling blit et berygtet
smuglerrede. Man kan endnu nede ved stranden i byen Peel se
vældige murede kjeldere, hvor smuglerne pleiede at rulle sine
vintønder ind. For at raade bod paa dette uvæsen kjøbte det engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
