Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Minder om vore forfædre paa øen Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minder om vore forfædre paa øen Man.
255
kors er det mærkelig nok ogsaa af en senere haand indridset to
gæliske indskrifter med det irske saakaldte Ogham-alfabet. Vi
ser af dette, hvordan nordisk og keltisk paa Man maa ha blandet
sig sammen. Intet under, at Irerne kaldte indbyggerne paa
Man og Hebriderne for Gall-Galdnel, Fremmed-Irer.
Flere af disse runeindskrifter paa Man er ogsaa mærkelige
ved sit indhold. En af dem lyder saaledes: «N. N. reiste dette
kors efter sin hustru Myrgial». Saa følger der noget, som maa
være en verslinje og i udtale ha lydt saaledes1):
«Maör ug gi f ätt
ok rådi fritt.»
(Man skal frygte lidet
og handle vakkert).
Det er en gammel leveregel i verseform. Den klinger ægte
nordisk, som taget ud af Eddadigtene, af Haavamaal. Men saa
er der her paa det kristne kors føiet til en kristen efterskrift:
«Jesu Kristi kors». Denne indskrift er ogsaa mærkelig derved,
at den synes ridset af en kvinde, Thurid. Ellers kjender vi
bare mænd som runemestere.
Paa en anden indskrift, som udmærker sig ved sine vakkert
hugne og klare runer, staar der følgende ord’: ROSKITIL:
VILT I: I: T RIKU \ AlPSOARA: SIN; «Rosketil sveg i trygd
(o: efter at der var git edeligt løfte om fred) sin edsvorne bror».
Naar to mænd svor eder og blandede blod med hinanden, saa
var det et af de helligste baand, de gamle Nordboer kjendte.
Den, som sveg sin edsvorne bror, blev anset for den værste
niding. Resten af indskriften er desværre tabt, saa vi ved ikke
mere; vi bare aner en mørk ugjerning.
Alle disse runeindskrifter er hugget ind paa kors og har
været gravstene, med undtagelse af en eneste, som lyder
saaledes: «Christ, Malachias og Patrick, Adamnan O’Niel.
Saue-Jon ridsede (runer) i Kurnadal». Runerne er skrevet med en
klodset og ubehjælpelig haand; bogstaver er forvekslet og stillet
om. Den, som har ridset dem, maa ha været en ulærd månd,
som var daarlig hjemme i sit eget modersmaal. Indskriften er
ridset ind paa en flad, utilhuggen skifersten og blev fundet oppe
*) Jeg skylder læsningen af denne og de andre indskrifter dels min
far professor S. Bugge og dels mr. Kermode paa Man, som har gjort
sig meget fortjent ved at tage gibsafstøbninger af og skrive om
runemindesmærkerne paa hans fødeø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
