Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Kristian B.-R. Aars: Om den kritiske filosofi og dens ukritiske svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om den kritiske filosofi og dens
ukritiske svagheder.
Falske meninger kan vanskelig udryddes; saaledes ogsaa den
mening at vi staar paa grænsen av to aarhundreder. Det
.som nu svinder, har i enhver henseende et mægtigt særpræg.
Paa fagvidenskabernes omraader er det overmættet med uhørte
;seire, paa verdensanskuelsernes rigt paa famlende nybegyndelser.
Man tænke paa Hegels glimrende vildsyn, paa Schopenhauers
energiske verdensfantasi, nu sidst paa sjælelærens radikale
omdannelse paa basis av nye og endnu gjærende begreber.
Men de Hegelske fyrverkerier brændte av, uden at gjøre
varigere skade, og uden at gjøre saa meget gavn, at vi er istand
til at paavise det med de metoder som for øieblikket staar til vor
raadighed. Kraftigere har Schopenhauers velgjørende
digterstyrke virket paa tænkningen. Hans egen lære er dog ikke
længer til at kjende igjen, selv hos filosofer som personlig
ved-kjender sig sin avstamning fra ham. I Nietzsche har hans tanker
skudt et skud som vender sig underminerende mod alt hvad der
var mesterens kjæreste sandhed. Nietzsche selv vil komme til
at dele Schopenhauers skjæbne, om end hans tanker vil virke
endda længer og kraftigere. Allerede nu oplever vi at se mange
som synger hans sange, fornægte hans navn, og at se dem som
bekjender hans navn, omkalfatre hans tankebygning. Ved siden
av disse og mange andre rige nydannelser paa tænkningens
omraade, nydannelser hvis fremtid endnu ikke er avgjort, ser vi
■et monumentalt system som ikke har kjendt dødens eller
opløsningens skjæbne. Jeg tænker naturligvis paa Kants rene
fornuftkritik. Den var det forrige aarhundredes skud, men dens
lære har udgjort dette aarhundredes særpræg i filosofisk retning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
