- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
272

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Kristian B.-R. Aars: Om den kritiske filosofi og dens ukritiske svagheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272

Dr. Kristian B.-R. Aars.

hæves, og at de helt igjennem er falske kan aldrig eftervises.
Selve den tro, at bordet og møblerne i min stue er tilstede
endog naar jeg er borte, hører til disse aldeles erfaringsstridige
hypoteser. Man sige at denne tro kun udtrykker min
overbevisning om at jeg vil finde dem naar jeg kommer tilbage, kun
er en oversættelse av denne forventning i et erfaringsstridigt
sprog. Saa har det 19de aarhundrede ment det. Men jeg taler
ikke om den tro, at jeg vil finde dem naar jeg kommer tilbage,
eller at andre vil finde dem. Jeg taler om den ganske tydelig
forskjellige tro, at bordet og møblerne er der selv om ingen ser
dem. Denne tro vil vort aarhundrede, under Kants vaiende
banner, helst skille sig ved. Det næste vil raabe tilbage: Har
I kunnet det? og uavhængig av enkeltaarhundredet vil den
samlede menneskeslægt svare: vi kan det i evighed aldrig.
Men erfaring er troen paa gjenstandenes eksistens naar ingen
ser dem.

Saa er der da tilvisse ingen skarp grænse mellem
erfarings-sandhed og fantasi, men fra gjentagelsens skabende cellekjerne
av breder sig den videnskabelige sandsynlighed udover i stadig
sterkere fortynding. Indleiret mellem forventningselementer
finder vi talrige formodningselementer, og disses fuldstændige
udrydning lykkes ikke for det levende menneskehjerte. Kampen
mod dem fører til tungsind og grænseløs ensomhed. Men den
behøver ikke at føres. Kant og hans forgjænger, Hume, har
lært menneskene forskjellen mellem oplevelse og hypotese. Vi
vil komme til at tillægge denne forskjel en endda større
betydning end kritikerne gjorde. Men vi indsnævrer begrebet
oplevelse, vi udvider begrebet hypotese, og vi finder deres
uopløselige indvævning i hverandre. Vi vil med kritikerne tro, at
enhver sammenhæng som engang er oplevet, vil gjentage sig
uforandret, hvis første led har gjentat sig uforandret; vi vil med
kritikerne tilføie, at denne sandhed kun gjælder hvis oplevelsens
iagttagelse var udtømmende. Vi vil lægge til, at det samme kan
siges om kræfter som ikke blir oplevelser, om tilværelsen, og at
denne tro, som overskrider al erfarings mulighed, ikke derfor er
forkastelig.

Vort aarhundrede beherskes av kriticismen, eller rettere, det
vakler. Man føler at kriticismens gjennemgribende omdannelse
er nødvendig. Men nydannelserne er endnu overalt i sin
begyndelse. Det er væsentlig i den skjæbnesvangre tro at
ogsaa den ydre verden eksisterer, behersket av aarsager, at man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free