Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Kristian B.-R. Aars: Om den kritiske filosofi og dens ukritiske svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om clen kritiske filosofi og dens ukritiske svagheder. 271
historiske antagelser bekræftet. De er en endevending av troen
paa verdens fremtidige uforanderlighed, en endevending av
forventningens overgreb. Men de hører aabenbart selv hverken til
erfaringen eller til forventningen. De er tydelige formodningens
overgreb.
Endda klarere træder dette frem, naar vi tænker paa den
tro, at mine medmennesker har fornemmelser, følelser og tanker,
paa samme maade som jeg selv, med et ord at de har et sjælsliv
beslægtet med mit. Andre menneskers sjælsliv kan i evighed
aldrig blive gjenstand for mine oplevelser. Jeg kan opleve hvad
de siger og hvad de gjør, aldrig hvad de føier og tænker. De
hypoteser som gaar ud paa at andre mennesker virkelig føier og
tænker noget, hører derfor til 5te ordens hypoteser: til dem,
som ikke engang kan tænkes direkte bekræftet. Disse
hypoteser (formodningens overgreb), skulde efter den kritiske
filosofi egentlig være udelukket fra videnskaben. Men der er
her vanskeligheder: 1. Selve troen paa den ydre verdens konstans
har en av sine bedste rødder i disse hypoteser: i den hypotese
at andre oplever det samme som vi. 2. Den hele historiske
videnskab berøves sit bærende baand, hvis jeg vil frigjøre mig
fra den formodning at de henfarne slægter har havt sjælsliv.
3. Troen paa at verdens konstans vil vare udover min personlige
død, taber alt fodfæste, hvis jeg ikke bevarer den formodning at
der er andre oplevende væsener end jeg selv. Selve
aarsags-lovens almengyldighed er altsaa indfiltret i disse løse
formodninger av femte orden.
Vort aarhundrede søger at samle alle hypoteser av 5te
orden under titelen arbeidshypoteser, for at holde dem ude
fra den strenge grænse. Navnet gjør lidet til tingen. Om man
vil kalde den tro, at jeg følte og tænkte noget ogsaa de dage i
min barndom som jeg ikke kan erindre, eller den tro at mine
medmennesker og de henfarne slægter har tænkt og følt noget,
for en arbeidshypotese, saa for mig gjerne. Det ændrer intet i
sagen. Og nu trangen til at forestille sig alle forandringer som
virket av et forandringsprincip: træghedens lov, tyngdens
lov, valenserne, og alle de andre energier. Man give dem
hvad navn man vil. De er aldrig tænkt som erfaringer og skal
aldrig blive det. Man hævder at de intet bidrager til forstaaelsen.
Det er alt godt, men de danner det psykologisk nødvendige
overga ngsgebet mellem erfaringerne og uvidenheden. De er
vore forestillinger om verdens virkemaader. De kan aldrig op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
