Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- K. H. Döscher: Lex Heinze og det offentlige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lex Hein/.e og det offentlige liv.
287
Mill anviser ham, nemlig at befordre samfundets vel, behøver
frihed, saa er det vel først og fremst kunstneren.
*
* *
Kunstnerne, kunstvennerne, de politikere, hvem vort folks
udvikling til frihed er anbetroet, og lykkeligvis ogsaa de store
folkekredse har alle forstaaet, hvilken fare der atter truer vor
kultur. Med en begeistring, man ikke paa længe har seet
sidestykke til, er kampen for «kunstens og videnskabens frihed»
blusset op. Den parlamentariske kamp har skabt nye former.
For første gang i den tyske rigsdags levetid har den i sine
rettigheder indskrænkede minoritet under socialdemokraternes førerskab
grebet til obstruktion. Og obstruktionen lykkedes. Det
hemmelige møde, som utvilsomt er forfatningsstridigt, var kun en
fortsættelse af obstruktionen. Der blev vundet tid, og den blev
redelig udnyttet. I Berlin, München o. s. v. havde der allerede
fundetsted protestmøder, som forløb paa den mest glimrende maade,
og blandt talerne og underskriverne kunde opvises det tyske
aandslivs første navne. I alle større byer var der bevægelse.
Med ubeskrivelig jubel vedtoges næsten overalt enstemmig en
skarp resolution. Miinchener-resolutionen af syvende mars, der
blev tilbagevist af rigsdagspræsidiet, udmerkede sig ved en
glædelig skarphed. München har idethele i denne kampagne med
ære hævdet sit navn som kunstby. Her fandt ikke mindre end
fem protestmøder sted, deriblandt tre i byens største lokaler.
Goetheforbundet, som ligeledes tog sit udgangspunkt fra München,
har allerede fundet efterfølgere i mange byer. Det vil
forhaabentlig længe overleve lex Heinze, og hvis det ikke, hvad der er
usandsynlig nok, i de nærmeste aar faar nye obstruktionslove at
kjæmpe imod, vil det finde nok af opgaver i positivt arbeide. I
Tyskland har den kunst, som stiller sig høiere maal end at sælge
sine varer til et luxusglad publikum, store udyrkede strækninger
at kultivere.
For folkets store masse er forstaaelse og nydelse af kunst
saa godt som lukket. Alle folkekunstens gamle traditioner og en
kunstindustri, som kan forædle de daglige brugsgjenstande, er
kvalt af kapitalismen. Og hvad der opstaar af ny, original kunst,
skabes kun for de faa. Her maa reformen begynde.
Ungdommen maa i skolen og de voxne gjennem foredrag og billige
afbildninger bringes kunsten nærmere. Maaske vil da ogsaa med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0295.html
