Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagny Przybyszewska: Sing mir das Lied
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sing mir das Lied.
291
Men hvor? Naar?
Og hun gik clage og nætter og grubled over denne gaade,
over disse øine, der fyldte hende meel gru, men tillige med
en syg længsel, hun aldrig før havde kjendt.
Og med et vidste hun det . . . Det var lians øine!
Hans! Den dødes 1 Det var den mands øine, der havde
elsket hende saa høit, at hans kjærligheds vingeslag selv
efter døden fulgte hendes liv.
Kom han for at spørge, om hun virkelig havde ladet
ham falde som et vissent blad, om hun havde begravet
erindringen om ham og hans elskov meel hans stivnede legeme?
Nei, hun vilcle ikke se disse fordrende øine, hun vilde
ikke nu mindes om sin gjæld. Og hun undveg alle blikke
for kun ikke at møde dette ene meel dets flammespørgsmaal,
hun ikke vilcle søge svar paa.
Og tiden gik.
De spørgende øine var atter forsvundne af hendes liv.
De havde atter lukket sig for livets sorg og vrede. Hun
grunded ikke mere over disse øines sørgmodige anklage.
Da hørte hun en dag hans stemme.
Hun blegned i rædsel. Hvorfra kom denne stemme?
Hans stemme?
Nei, nei, det var ikke sändt, Det var havets dunkle
sange, der havde vakt en erindring tillive i hendes sjæl.
Hun havde saa ofte gaaet med ham langs havstranden, hun
havde saa ofte hørt hans stemme tale om sin kjærlighed i
rytme meel bølgernes stigen og falden . . . Men nei, nu hørte
hun den atter . . . clet var ikke havet, det var ham, ham, der
hvisked hende i øret, at han ikke var død, at han aldrig
kunde dø, da hans kjærlighed var stærkere end liv og død,
da hans kjærlighed var udødelig.
Hun flygtede af angst for denne røst fra de dødes rige.
Hun reiste over have og lande for ikke at mindes om ham,
om hans blik, om hans kjærlighed, som var stærkere end
liv og død.
Hun forhærded sit hjerte, og en dag kasted hun leende
hans ring i havet.
Da hørte hun hans hjerte banke. Hun lytted. Hun
kjendte dette feberhede hjerteslag. Hun skjæl ved.
Hvor det slog dette store, uudgrundelige hjerte, der kun
havde banket for hencle! Hun hørte clet i havet, i jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
