Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Sigbjørn Obstfelder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigbjørn Obstfelder.
303
om under mødet, var det literære emne som sysselsatte
ham. Og man maatte hale ud af ham, at han var uden
en sou i lommen og havde forsømt at spise i det sidste.
Kunsten var ham alt, det skjønne var ham helligt, livet
var en ideal tilværelse; det usleste var at leve uden sans for
det skjønne, det mest oprørende at vise mangel paa respekt
for det. Den stille elskverdige mand kunde paa dette punkt
udfolde en energi, som jeg ikke tager i betænkning at kalde
overmenneskelig. Ingen moralist kunde være mere tændt
af nidkjærhed ved slethed end han ved noget stødende.
Under samværet med ham havde man en følelse som om
det mest løtterige og verdifulde i En trivtes. Man undsaa
sig for ham, og karakteren forædledes. Thi ligesom det
uskjønne, plumpe, fanatiske kunde bringe ham op i raseri
og henrive ham til grusomste spot, saa var han omvendt
lydhør for alt som var menneskelig ægte og skjønt. Han
var flink til at tinde saadant frem. Ikke alle er her lige.
Der er dem som tinder deilige bær, hvor andre kun ser
blade. De første er vore æresgjester paa jorden. Samværet
med clem forhøier glæden ved at være menneske.
Anathon Aall.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
