Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme og regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Leo Tolstoi.
krig ikke, som man ialmindelighed tror, er vindesyge, men
patriotisme ; dette fremgaar klart af stemningen inden hele det engelske
samfund.
Englænderen erklærede sig uenig med mig og sagde, at selv
om min opfatning var rigtig, saa kom det bare af, at den
patriotisme, som for øieblikket besjælede englænderne, var en slet
patriotisme, hvorimod den gode patriotisme — den, som han
var gjennemtrængt af — bestod i ønsket om, at hans landsmænd
ikke skulde handle daarlig.
«Ønsker De da, at kun englænderne ikke skal handle
daarlig?» spurgte jeg.
«Nei, jeg ønsker det for alle,» svarede han. Allerede ved
dette svar viste han tydelig, at de saakaldte «sande goder» —
hvad enten de er moralske, videnskabelige eller endog praktisk
nyttige — ifølge sit væsen er fælles for alle mennesker, og at
bestræbelsen for at opnaa dem ikke blot ikke er patriotisme, men
endog bent ud udelukker patriotismen.
Ligesaalidt kan de enkelte folkeslags eiendommeligheder danne
grundlaget for patriotisme, hvormeget end dens forfegtere
paastaar det. Man siger, at folkenes eiendommeligheder er en
uundværlig betingelse for menneskehedens fremskridt, og at
derfor patriotismen, som arbeider for bevarelsen af disse
eiendommeligheder, er en god og nyttig følelse.
Men er det da ikke selvindlysende, at om disse ethvert folks
eiendommeligheder, deres sæder, deres tro, deres sprog engang
har været en uundværlig livsbetingelse for menneskeheden, er
det da ikke selvindlysende, siger jeg, at i vore tider er disse
samme eiendommeligheder hovedhindringen for virkeliggjørelsen
af det anerkjendte ideal om alle folkeslags broderlige samliv! Og
opretholdelsen af russisk, tysk, fransk eller angelsaksisk
nationalitet drager efter sig den samme konservering ikke blot af ungarsk,
polsk og irsk, men ogsaa af baskisk, provençalsk, mordwinsk,
tschuwaschisk og al mulig nationalitet. Derved opstaar ikke en
tilnærmelse og samling af menneskene, men en altid voxende
fjernelse og kløft mellem dem.
Saaledes er altsaa patriotismen — ikke den indbildte, men
den virkelige patriotisme, den, som vi alle kjender, og under hvis
indflydelse flerheden af nutidens mennesker befinder sig, og under
hvilken menneskeheden maa lide saa grusumt — saaledes er
altsaa denne patriotisme ikke ønsket om aandige goder for sit folk
(aandige goder kan man ikke ønske udelukkende for sit eget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
