Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme og regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patriotisme og regjering.
329
folk), ikke folkeindividualitetens egenart (den er en egenskab og
ikke en følelse), men den gaar ganske bestemt ud paa, at man
foretrækker sit eget folk eller sin egen ståt fremfor alle andre
folk og stater, og indeholder et begjær om den størst mulige
magt og velstand for dette folk eller denne slåt. Men saadanne
goder kan til enhver tid kun erhverves paa andre folks eller
staters bekostning og erhverves ogsaa saaledes.
Det maa da være indlysende, at patriotismen som følelse
betragtet er en slet og skadelig følelse, og som doktrine — en
dum doktrine ; thi det er dog klart, at naar ethvert folk og enhver
ståt anser sig for det bedste folk og den bedste ståt, — at de da
alle befinder sig i en grov og skadelig vildfarelse.
Man skulde tro, at patriotismens ufornuftighed og
skadelighed skulde være klar for alle mennesker. Men underlig nok,
cle lærde og dannede blandt os, de ikke blot ikke indser det, men
de bestrider endog med den største haardnakkethed og hidsighed,
omend uden enhver fornuftig grund, enhver paavisning af
patriotismens skadelighed og fortsætter med at lovprise dens
velgjerninger og ophøiethed.
Hvad kan dette komme af?
Jeg har kun én forklaring for denne underlige foreteelse
at byde.
Hele menneskehedens historie fra de ældste tider og til vore
dage kan betragtes som en bevidsthedens fremadskriden — og dette
gjælder saavel individer som grupper — fra lavere til høiere idéer.
Hele den vei, som hvert enkelt menneske eller en større
gruppe har tilbagelagt, kan man forestille sig som en række paa
hinanden følgende trin, fra et overmaade lavt trin paa niveau
med det dyriske liv, indtil det aller høieste trin, som i det givne
historiske moment kun den menneskelige bevidsthed kan stige
op til.
Det enkelte menneske, saavelsom de større grupper har
altsaa bestandig skredet fremover disse idétrin og gjør det
fremdeles. Enkelte dele af menneskeheden skrider foran, andre blir
langt tilbage, alter andre — flerheden — bevæger sig i midten.
Men allesammen, hvilket trin de end for øieblikket befinder sig
paa, bevæger sig ubetinget og uden ophør fra de lavere idéer
til de høiere. Og bestandig, i ethvert givet øieblik, befinder de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
