- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
336

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme og regjering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

Leo Tolstoi.

var der ingen som vovede al svare paa dens aabenbart løgnagtige
reskripter og manifester. Efterat den uden skrupler har ruineret
sit folk ved rustninger, kvalt Polen, udplyndret Turkestan og
China og nu med særlig ondskab holder paa at kvæle Finland,
foreslog den, i den fulde forvisning om at finde tiltro, regjeringerne
afvæbning.

Men hvor underlig, uventet og uanstændig dette forslag end
var, navnlig da der samtidig blev truffet en forføining til hærens
forøgelse, saa var dog de klingende fraser, hvormed det blev gjort,
af den art, at de andre magters regjeringer ikke ganske kunde
udelukke sig fra de latterlige, utilsløret løgnagtige raadslagninger,
som fulgte af forslaget. Og saa kom da de delegerede sammen,
skjønt de paa forhaand vidste, at der intet kunde komme ud af
det hele. Og i løbet af flere maaneder hævede de sine
standsmæssige honorarer og lo i hemmelighed til hverandre, men
offentlig søgte de samvittighedsfuldt at give det skin af, at de
var alvorlig optaget af fredens oprettelse mellem folkeslagene.

Haager-konferencen, som afsluttedes med et frygtelig blodbad,
Transvaalkrigen, som ingen søgte eller søger at hindre, var
imidlertid alligevel nyttig, om end aldeles ikke paa den maade,
som man havde ventet. Den var nyttig derved, at clen paa det
klareste beviste, at det onde, hvorunder folkene lider, ikke kan
fjernes af regjeringerne, at regjeringerne, selv om de vilde, ikke
kan afskaffe hverken rustningerne eller krigene.

For at existere maa regjeringerne beskytte sit folk mod
overfald fra andre folk. Men intet folk har til hensigt at overfalde
et andet og gjør det heller ikke, og derfor ønsker regjeringerne
ikke blot ikke fred, men søger vecl alle midler at vække hadet
mod sig hos andre folk. Naar de saaledes har vakt hadet hos
andre folk og patriotismen hos sit eget, saa overbeviser
regjeringerne sit folk om, at det befinder sig i fare og maa forsvare sig.

Og da magten befinder sig i regjeringernes hamder, saa har
de ogsaa alle midler til at egge andre folk og til at vække
patriotismen i sit eget. De driver da ogsaa af al iver baade paa
det ene og paa det andet, og de kan i virkeligheden heller ikke
lade det være, da jo deres existens ene og alene beror herpaa.

Medens regjeringerne tidligere var nødvendige for at
beskytte sine folk mod overfald, saa er det nu derimod netop dem,
som kunstig forstyrrer folkefreden og saar tvedragt mellem folkene.

(Sluttes.)

Leo Tolstoi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free