Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverrer Knudsen: Arnold Böcklin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNOLD BÖCKLIN
Florenz 18-4—1900.
Vaarlige skyer seiler over susende pinjer, udover dalen
hvor Florenz ligger, Dantes, Petrarcas gamle by med de
trange gader. Man vandrer som i en rus af farver og lys
langs villaernes skinnende mure og lytter til den fjerne
klokkeklang fra den store marmor-döme dernede. Her oppe
paa Fiesole, høit under den blaa himmel, har Böcklin
omsider fundet sig et fredens hjem, trukket sig tilbage med
sine kjære for at hvile, til han en gang stille glider over i
den natur, hvis væsen var hans eget. Naar man gaar
heroppe mellem gamle italienske villaer, spredte søiler og ruiner,
hvor lærer man da ikke at forstaa, hvad han har samlet,
fundet sjælen i det hele og bøiet det med sindig vilje
under sin sterke aand og under sin sikre og oprindelige
pensel.
Böcklin er geniet med de enkle og brede linjer. Der er
gjemt et sted i evighedens dyb en grundakkord: vi lytter alle
til dens toner, men opfanger kun spredte og forvirrede lyde,
som af musik langt borte, og føler i sjælen den umættelige
længsel efter den fulde, brusende harmoni. Arnold Böcklin
har lyttet til urtonerne i naturens dyb, lige fra de lød
gjennem Pans fløite som en salig susen i de ensomme uendelige
skoge, til de fyldtes ud i en uhyre strøm af kjærlighed og
liv gjennem millioner slegter, bristende af sorg og af jubel.
Han er poet. Hans kunst er fuld af sagn og sange om
naturens dulgte væsner. Tritoner og nereider leger sig paa de
yderste skjær i den graa forrevne dag, eller ligger dovne i
solskinnet og lar saltsprøiten gyve henover sig. Brændingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
