Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Bachs indflydelse paa vor tids musik - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Gerhard Schjelderup.
kerne at naa frem til slottet, maa man først vove et dristigt
ridt over skummende bjergstrømme og over selve regnbuens
flammende underbro. Dog mange bemærker ikke engang
plantehegnets lysfriske farver, men ser blot noternes sorte
forviklede slyngninger paa det gulnede manuskript. Disse
kan umulig fatte Bach, medens andre fortaber sig i
beundring over rankeværkets rigdom og yndefulde arabesker og
slet ikke bemærker det hemmelighedsfulde skyslot langt
borte.
I Bachs musik reiser den tyske aand sig i fuld vælde midt
oppe i en forkommen tid, tilsyneladende uden spor af
overgang, men i virkeligheden havde et langt forberedelsens
arbeide i stilhed fundet sted, især i Thüringens ensomme,
verdensfjerne bygder. Middelalderens rige polyfoni, befrugtet
af reformationens kraftige koraler, havde afsat friske skud
der inde mellem gamle sagnfyldte ridderborge og maleriske
landsbyer med karakteristiske folkedragter, musik og
arkitektur. Den store Bachs musik maa sees mod denne
baggrund for at vinde fuld forstaaelse. Vistnok rager han som en
uhyre tusindaarig eg høit op over alle disse stille kirker
med deres fromme kantorer, disse lystige og gudhengivne
landsbyer med deres spillemænd og løsslupne markedsløier,
— men hans rod ligger dybt nede i denne frodige jordbund.
Religiøs andagt, drømmende naturstemning med fuglekvidder
og jagende skyer og blomstrende trær, folkeligt humor, djærv
mandighed, fast selvtillidsfuld seiersikkerhed klinger gjennem
den store mesters toner som gjennem Thüringens dengang
uforfalskede folkeliv, selvfølgelig i en forklaret, renere form,
og uddybet af en genial personligheds rige anlæg.
Hvad der fremfor alt giver Bachs geni dets særpræg, er
hans inderlige religiøsitet paa den ene side, hans folkelige
humor paa den anden. Hans store og overlegne livsopfatning
hænger nøie sammen med kristendommens
verdensfornæg-tende pessimisme, men han er betagen af den ægte,
uforfalskede religions grundtanker uden al dogmatisk sneverhed.
Som ægte barn af et livsfriskt folkefærd føler Bach sig ogsaa
yderst vel her paa jorden, og har endog ikke holdt sig for
god til at skrive en kaffe-kantate, hvori han gjør sig lystig
over den fanatiske begeistring, som den nye drik dengang
vakte. Beethoven har med rette spøgende sagt om Bach:
«Nicht Bach, nein Meer sollte er heissen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
