Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Bachs indflydelse paa vor tids musik - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bachs indflydelse paa vor tids musik. 359
Hans produktion er saavel kvantitativ som kvalitativ af
en forbløffende righoldighed. En tyk bog vilde neppe
nogenlunde fyldig kunne omspænde og belyse Bachs uendelig rige
kunstnerpersonlighed. Efter disse antydninger, der peger
hen mod Bachs inderlige sammenhæng med middelalderens
kunst og Thüringens blomstrende folkeliv, vil jeg gaa over
til i korte træk at karakterisere Bachs betydning for vor
tids kunstudvikling. Spittas store Bachbiographi og R.
Batkas kortfattede (hos Reclam) giver tydelige skildringer af
mesterens livsforhold og kunstneriske væxt.
II.
Naar vi betragter en symfoni af Beethoven eller f. ex.
Wagners musikdrama «Tristan» fra et rent formelt
standpunkt, blir vi strax slaaede af formens mærkelige enhed midt
oppe i al detaljernes mangfoldighed. Vistnok deles en
symfoni i flere satser, et musikdrama i en mængde scener, men
alt hænger dog sammen, den ene sats betinger den anden,
den ene scene ligesom skaber den anden, der er nødvendig
som modsætning eller udvikling. Symfoniernes satsdeling
bryder jo unægtelig den rent formelle enhed, og hver sats
er jo arbeidet med forskjellige motiver, men disse viser dog
overalt hos Beethoven endog et vist formelt slægtskab.
Tristan bestaar vistnok af flere akter, men her er
sammenhængen endnu tydeligere tilstede i ren formel retning, da de
samme motiver gaar gjennem det hele værk og binder alt
sammen til en uløselig enhed. Dette hovedprincip, formens
enhed, behersker hele den moderne kunst, og ingen har
tidligere med saa monumental kraft vist dens berettigelse
som Johan Sebastian Bach. Hans vældige fugaer er
de strenge forbilleder for vort aarhundredes symfoniske og
dramatiske kunst. Tristan, «Meistersinger» og
«Niebelungen-ring» er egentlig uendelig fri, berigede og udvidede
fugaer. I visse maader var den Haydn-Mozartiske paa
Lied-formen begrundede formalisme langt snevrere end Bachs
frie fugastil. Beethovens udvikling kan i visse maader
karakteriseres som en reise fra Mozart til Bach.
Naturligvis kom dertil Beethovens egne originale skabergeni, som
gik sin vei, langt borte fra al paavirkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
