Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Bachs indflydelse paa vor tids musik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
Gerhard Schjelderup.
Wagners kunst efter Lohengrin er uden tvil bygget paa
Bachs og Beethovens storslagne værker. Hos Bach var den
ydre enhed selvfølgelig blot resultatet af den indre
stemningens enhed, som skabte kunstværket, og som viser hans
naturs monumentale storhed. Naar mesteren begeistredes
af en idé, opstod strax en vældig bygning. Aldrig kunde
han hengive sig til korte potpourriagtige luner som en
Rossini eller Donizetti, men fordybede sig stadig mere og
mere i sin idé, som derved vandt uanet omfang.
Bachs oratorier, kantater, præludier og fugaer udmærker
sig alle ved en storslagen enhed i stemningen, der ved
middelmaadig opførelse endog kan virke yderst ensformig. Det
samme gjælder vor tids mesterværker, som rigtignok har
store fordele fremfor Bachs i clet moderne orkesters
uudtømmelige farverigdom, en langt friere og rigere form, og hvor
digtekunsten træder til, en herlig skat af poesi at øse af,
medens dengang en ørkenagtig tørhed herskede.
Bach har altsaa lært os den indre og ydre
kunstneriske enhed og ved sine værkers ophøiede alvor virket
overordentlig rensende og befrugtende paa vor tids kunst.
Ikke uden grund anbefalede Schumann daglig beskjæftigelse
med Bach, medens Wagner som gammel mand næsten hver
aften nød «det tempererte klavers» mesterværker og dog hver
gang syntes at finde noget nyt i dem. Dramatikeren vil
ogsaa i hans arbeider tinde et saa stærkt fremtrædende tragisk
dramatiskt element som neppe hos nogen anden musiker
før Beethoven, Gluck undtagen. Hos Mozart træder dette
saa at sige shakespearske element blot en eneste gang frem,
nemlig i den store finale i Don Juan.
Dertil kommer, at Bach som kontrapunktiker staar
uovertruffen og selvfølgelig maa have en uhyre betydning
for en tid, hvor den fineste psykologiske analyse er sat i
høisædet, og som betjener sig af det moderne orkesters
indviklede apparat. Den kontrapunktiske kunst, læren om
behandlingen af mange samtidig optrædende stemmer, er
nødvendig for vor moderne komplicerede musik. Vor mester er
her fremfor alle den store Bach, medens Beethoven, Berlioz
og Wagner foruden meget andet lærer os at behandle
orkestret, og Wagners dramaer staar der som høidepunkter af
vor tids tragik.
En anden allerede omtalt side af Bachs væsen kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
