Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme og regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Leo Tolstoi.
«Jeg har deltaget i to felttog (1866 o^ 1870) under den
preussiske garde, jeg hader krigen af min inderste sjæl, da disse
felttog har gjort mig uudsigelig ulykkelig. Vi, de saarede krigere,
faar en saa elendig skadeserstatning, at vi virkelig maa skamme
os over engang at ha været patrioter. Jeg f. ex. faar daglig 80
pfennig for mit i stormen ved St. Privat d. 18. aug. 1870
sønderskudte ben. Mangen jagthund behøver mere til sit underhold.
Og i aarevis har jeg lidt ondt af min to gange gjennemskudte
høire arm. Allerede 1866 deltog jeg i krigen mod Østerrige,
kjæmpede ved Trankenau og Königgrätz og har seet mere end
nok af rædsler. 1870 blev jeg atter udskrevet som reservesoldat,
og som sagt saaret ved stormen paa St. Privat. Ogsaa min høire
arm blev to gange gjennemskudt efter længden. Jeg mistede en
god stilling (jeg var dengang ølbrygger) og kunde senere ikke
faa den igjen. Siden den tid er jeg aldrig mere kommet paa en
grøn gren. Forhaabningerne svandt snart, og den invalide
kriger havde ikke andet at gjøre end at ernære sig med
tiggerskillingen og ved almisser.–—
I denne verden, hvor folk springer om som afrettede dyr og
ikke magter nogen anden tanke end at overliste hverandre for
mammons skyld, i en saadan verden kan man nok holde mig for
en løierlig fyr. Men jeg føier i mig fredens guddommelige tanke,
som er saa skjønt udtrykt i bjergprædikenen. Efter min inderste
overbevisning er krigen en handel i stor stil, en handel, som
ærgjerrige og mægtige mennesker driver med folkenes lykke.
Og hvad er det ikke for rædsler, man oplever! Aldrig skal
jeg glemme den jamrende stønnen, som trænger gjennem marv
og ben.
Mennesker, som aldrig har gjort hverandre noget ondt,
myrder hverandre som vilde bestier, og elendige slavesjæle blander
ogsaa den gode Gud med i disse ting.
En kugle splintrede hagen paa min nabo i fronten. Den
ulykkelige blev vanvittig af smerte. Han rendte omkring som
en gal og fandt ikke engang i solheden noget vand til at kjøle
sit frygtelige saar med.
Vor kommandør kronprins Friedrich (den senere ædle keiser
Friedrich, skrev dengang i sin dagbog: «Krigen er en ironi over
det nye testamente — — —»
Menneskene begynder at forstaa patriotismens bedrag, som
alle regjeringer er saa optaget af at opretholde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
