Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme og regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
870
Leo Tolstoi.
gender, folkedannelse, — det vil altsammen være forhaanden i
den grad, som folkene virkelig trænger dem, og i en form, som
ikke længer indeholder de med den nuværende
regjeringsorganisa-tion forbundne ulemper. Kun det vil bli tilintetgjort, som var
slet og hindrede folkenes frie viljesytring.
Men selv om man indrømmer, at der uden regjeringer
vilde opstaa oprør og indre konflikter, saa vilde ogsaa da
folkenes stilling være bedre, end den nu er. Folkenes tilstand
er den dag idag saadan, at den ikke kan tænkes værre. Folket er
fuldstændig ødelagt, og alt, truer mere og mere med at styrte sammen
i ruiner. Alle mænd er forvandlet til militærslaver og maa hvert
øieblik vente at maatte dræbe eller dræbes.
Ilvad skal man endnu vente paa?
Paa at de ruinerede begynder at dø af hunger?
Det begynder allerede at være tilfældet i Rusland, Italien
og Indien.
EI ler at man foruden mændene ogsaa gjør kvinderne til soldater?
I Transvaal er ogsaa det allerede begyndt.
Hvis mangelen paa regjering nu virkelig var det samme
som anarki i negativ betydning, i betydning af uorden (hvad
det iøvrigt slet ikke betyr), saa kunde dog ingen anarkisk
ordensløs-h’ed være værre end den tilstand, hvortil regjeringerne allerede har
bragt sine folk eller holder paa at føre dem.
Og derfor er det ikke muligt, at befrielsen for patriotismen
og tilintetgjørelsen af den paa patriotismen baserede
regjerings-despotisme ikke skulde være nyttig.
Kommer til fornuft, I mennesker, og stanser paa Eders vei
af kjærlighed til Eders eget og Eders søstres og brødres
legemlige og sjælelige vel og tænker over, hvad det er, I gjør.
Kommer Lil fornuft og begriber, at Eders fiender, det er ikke
boerne, ikke englænderne, ikke franskmændene, ikke tyrkerne,
ikke czeckerne, ikke finlænderne, ikke russerne, men at Eders
fiender, Eders eneste fiender, — det er I selv, som ved Eders
patriotisme opretholder regjeringerne, der undertrykker Eder og
gjør Eder ulykkelige.
De har overtaget at beskytte Eder mod fare og har bragt
dette formentlige nødverge saavidt, at I alle er blevet soldater og
slaver, at I alle er ruinerede og vil bli det endnu mere, og at I
hvert øieblik kan og maa vente, at den spændte streng brister,
og at der bryder ud over Eder et frygteligt myrderi, over Eder
og Eders børn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
