Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oda Olberg: Frugtbarhed og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Oda Ol berg.
tilværelsen — og ligeoverfor et afkald paa det middel, der gjør
denne kamp lettest for ham som art, nemlig stor frugtbarhed.
Det er den samme antagonisme, som viser sig i hele den levende
verden. Spencer har stillet den op som et princip a priori i
undersøgelsen om forplantningslovene (Principles of Biology VI,
kap. 3). «Enhver forøgelse af volum, struktur og aktivitet
forudsætter en formindskelse af frugtbarheden; og enhver forøgelse
af frugtbarheden en formindskelse i volum, struktur og aktivitet.»
Naar mennesket nutildags ikke mere vil avle og føde efter
sin potentielle frugtbarhed, fordi bekymringen for afkommet —
netop paa grund af kjærlighed til det — koster ham en altfor
stor del af hans kraft, saa regulerer han kun med vidende og
vilje artens formerelse paa samme maade som dette sker
automatisk hos de lavere arter.
Man har kaldt formeringsproblemet et moralsk problem.
Ethvert socialt spørgsmaal kan blive opfattet saaledes, og ethvert
er paa samme tid et økonomisk og et biologisk problem. Jeg
kan ikke forstaa, hvorfor netop formeringsspørgsmaalet skal
omgives med en særlig sædelig nimbus. Det væsentlige er, at man
erkjender dets sociale karakter og altsaa underordner dets
praktiske fordringer under det almenes bedste. Sammenblandingen med
saakaldte naturbud er en stadig aarsag til begrebsforvirring.
Menneskets herredømme over naturen, som har gravet kløften
mellem det og de andre dyr, udstrækker sig ogsaa over vor egen
natur. Ligesaa godt som at aflede vandstrømmen og tvinge dens
kraft til at drive vore maskiner, ligesaa godt kan vi tildele andre
end netop de «naturbestemte» funktioner en del af vore organiske
kræfter. Det ene er lige naturstridigt som det andet — eller lige
lidet naturstridigt—for begge dele er kun mulig, naar vi tager
med i regningen naturlovene selv og skaber cle tekniske eller
psykologiske betingelser, under hvilke de egenskaber hos den
livløse eller levende natur, som er formaalstjenlige for os, kan
gjøre sig gjældende. Fra naturen slipper vi dog ikke, og hvor
vi end behersker den, saa behersker vi den blot ved lydighed.
Den sindssyge, som negter at tage næring til sig, den sexuelt
degenererede bekræfter dette ved den elimination, som rammer
individet og dets afkom, ligesom den organisk og funktionelt
normale viser det ved sit liv og sit afkom.
Oda Olberg
(i «Die Zeit».)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
