Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oda Olberg: Frugtbarhed og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frugtbarhed og kultur.
91
svarer til hendes fysiske livskraft — ikke til hendes sjælelige —
vil moren blive udmattet før tiden, udslidt og træt — ikke fordi
hun bringer mange børn til verden, men fordi hun søger at
bevare dem; netop fordi hun ikke blot er fødende og opammende,
men fordi hun er mor. Med et efter min mening uopnaaet
mesterskab tegner Tolstoi i «Kreutzersonaten» en af de psykiske sider
ved moren — angsten for at miste børnene, ansvarets knugende
byrde, opbudet af alle mulige disponible kræfter til deres
bevarelse og beskyttelse. Her hos Tolstoi har alt dette antaget
sygelige former — men hvor uendelig sandt er det dog, meel
hvilket uhyggeligt kjendskab til kvindesjælen er det ikke skrevet!
Og Tolstois eneste raad imod det er tillid til Gud; — dør
barnet, saa var det til dets eget bedste — og kun fordi morens
kjærlighed er animalsk, er det hun gjør oprør imod, at det lille
elskede legeme, som dog var skabt til at vokse, modnes og leve,
nu skal være hjemfalden til tilintetgjørelse med al dens gru og
væmmelse. Hun skulde elske barnets sjæl; da vilde hun finde
sig i det og ikke skjælve for sygdom, lidelse og død. Men denne
betvingelse af det mægtigste instinkt er ikke afhængig af
menneskets viije. Saasnart betingelserne for en saadan religiøs
fatalisme mangler i et samfunds milieu, saa kan ikke de
ivrigste traktater skabe den paany. Paa et vist trin af den
aandelige udvikling bliver denne fatalisme umulig, og selve
moderfølelsens intensitet fører da til en indskrænkning af
barneantallet, eller kan føre til det. 1 mine øine er en saadan
indskrænkning fuldt normal, en afpassen efter forholdene. At
opspore dens individuelle og sociale følger er ikke min opgave
her. Men jeg kunde dog have lyst til i korthed og fra et alment
synspunkt at betragte denne forsætlige reduktion i
frugtbarheden.
Den høiere intelligens, som for kvinden forbinder
forplantningsfunktionen med et saa stort sjæleligt kraftopbud, modificerer
menneskeheden langt mere i dens handlen end i dens liden.
Hygienens og prophylaxens uhyre fremskridt, de ganske
betydelige resultater i therapeutiken, som er et praktisk udslag af
vor udvidede erkjendelse, er midler til den individuelle bevarelse
af en virkning, som ingen anden dyreart raader over. Det som
forhøier bekymringen for afkommet og altsaa gjør en
formindskelse i barneantallet ønskelig, forhøier ogsaa chancerne for
bevarelsen. Vi staar ligeoverfor en fuldkommengjørelse af de
midler, som gjør mennesket som individ skikket til kampen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
