Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: To digte af Shelly - Skyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
To digte af Shelley.
SKYEN.
Med frisk regn jeg kommer til tørstende blommer
fra sjø og fra strømme;
med let skygge jeg iler til blade, som hviler
i middagsdrømme.
Fra min vinge drysser jeg duggen, som kysser
knopperne op af sin blund,
der de vugges tyst paa sin moders bryst,
naar hun danser om solens rund.
En svøbe jeg svinger af hagl, som stinger
og hvidter det grønne land;
og bristende atter i tordnende latter
jeg løser elet hele i vand.
Jeg sigter sne over berg og bræ,
mens granerne stønner af frygt;
og natten over paa min snepude sover
i stormens arme jeg trygt.
Paa et skyhøit taarn, af vindene baaren,
sidder lynet, min djærve lods;
i en hule sænket er tordenen lænket;
den brøler af harme og trods.
Over land og bølger min fører jeg følger
i hans vilde, bugtende spor,
lokket her og der af aandernes hær,
som i havets dybder bor.
Over berg og bakker og tinder og takker
over sletter og sjøer og skjær,
overalt hvor hans drømme i fjeld eller strømme
søger hende, den aand, han har kjær.
Mens jeg vugges til hvil under himlens blaa smil,
gaar han under i dommedags veir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
