Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: To digte af Shelly - Skyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387 To digte af Shelley.
Det blodrøde gry, som hver morgen paany
spiler ud sine flammende fjær,
springer let og snyg paa min seilende ryg,
mens de slukner, stjernernes hær,
lig en ørn, der slaar ned paa et svimlende sted,
som et jordskjælv ryster og svinger,
og tar plads et sekund paa den gyngende grund
i lys fra de solgyldne vinger.
Men naar solfalds fred synker drømmende ned
over havets stilnede vover,
og den rødmende kveld breder varlig og vel
sin purpurkaabe derover,
ind slumrer jeg tryg paa luftens ryg,
som en due paa reelen sover.
Den jomfru, hvis lød er som hvidest glød
og af mennesker maanen kaldes,
strør sit blege guld paa min vatrede uld,
som til telt af vindene tjaldes.
Ilvor paa mangt et sted hendes lette fjed,
som kun høres af englenes hær,
træder hul uden brag i mit tynde tag,
kiger stjernerne frem og ler.
Og af fryd jeg smiler, naar jeg ser, hvor de iler,
de guldbiers svirrende kor,
og mit flængede tjeld sønderriver jeg selv,
til hver elv og hver indsjø paa jord
ser ud, som en strimmel af stjerne-strødd himmel
er faldt ned gjennem skydækkets flor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
