Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabelais og lians tanker om opdragelsen. 403
sine studier. Brevet udfylder saaledes det billede af opdragelsen,
Rabelais har givet os i det foregaaende.
Vi er komne en generation længere frem ; humanismen har
voxet sig frem baade i dybde og omfang; den nye tid kræver
nye maal for undervisningen.
Og brevet giver et levende billede af den stolthed og den
glæde, der fylder tiden; videnskaben er atter vakt til lys og liv
efter seklers mørke. Først omtaler Gargantua sin egen opdrav
gelse: skjønt hans fader intet havde sparet, og hans eget arbeide
og studium svarede til det maal, hin havde sat, var det vundne
udbytte ikke i hans øine tilfredsstillende; tiden var ei bekvem
for videnskabernes dyrkning; der raadede endnu mørke og taage,
og man merkede den usalige virkning af gotherne, som havde
lagt al god videnskab øde. «Men,» heder det videre, «ved guds.
naade er lys og agtelse i min levetid gjengivet videnskaberne.
Nu er alle discipliner bragte til nyt liv, sprogene fornyede: græsk,
uden hvilket det er en skam, at en mand kalder sig lærd,
hebraisk, kaldæisk, latin. Elegante og nøiagtige udgaver er nu
i omløb, takket være bogtrykkerkunsten, som er opfunden ved
guddommelig indskydelse. Verden er fuld af lærde folk, af
høi-lærde professorer, af rige bogsamlinger, og jeg tror, at hverken
paa Platos, Ciceros eller Papinians tid der fandtes saadanne
kom-moditeter og bekvemmeligheder for studia, som man ser dem
nutildags. Og ikke bør der for fremtiden findes nogen i
embedeeller i det gode selskab, som ikke er vel poleret i Minervas
officin. Ja, selv kvinderne tragter efter den gode lærdoms
himmelske manna.»
Det er Rabelais dybtfølte tak i varme ord for alt, hvad den
nye tid har bragt. Og til den rige udvikling, til den levende
begeistring for videnskaben svarer ogsaa Pantagruels studier.
Gargantua udtaler sig først i sit brev om de klassiske
studier, dem Rabelais kun løselig havde berørt i det foregaaende.
Samtidens skole og universitets dannelse, der hvor reformen
havde faaet overmagten, var den klassiske; men det klassiske
studiums maal var for en væsentlig del at vinde clen
rhetoriske færdighed, særlig i det latinske sprog — fari posse — en
retning, som forsterkedes, da reformationens theologi lagde sin
døde haand paa klassicismen. Man var nemlig bange for, at
ungdommen skulde smittes af oldtidens hedendom, og
hovedveg-ten flyttedes saa over paa sproget selv. Latin og græsk var
uundgaaelig nødvendige, og saa blev opgaven at lade ungdom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
