Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabelais og lians tanker om opdragelsen.
405
Og hvad naturvidenskaberne angaar, strækker ikke længere
anskuelsen til; de enkelte fakta og de fænomener, som iagttoges,
naar leilighed dertil gaves, de forsvinder ligeoverfor de krav, der
nu stilles til Pantagruel: han skal kjende «fuglene i luften, alle
trær og buske i skoven, urterne paa marken, alle metaller,
skjult i jordens indre, østens og sydens ædelstene, intet maa være
dig ukjendt.»
Og sluttelig skal ogsaa lægekunsten være med i dette
fantastiske program. «Gjennemforsk med omhu cle græske, arabiske
og latinske lærebøger uden at forsmaa thalmudisterne og
kaba-listerne og søg med hyppige obduktioner at erhverve dig
kjendskab til den verden, som er mennesket.»
Kort og godt, min søn, jeg vil, at du skal blive et dyb af
lærdom (lin abijsme de sciences).
Det var et haardt arbeide, der blev lagt paa Gargantuas
skuldre; men det bliver intet mod en svimlende lærdom som
denne. I sin velmente overdrivelse, i sin begeistring for tidens
nyvakte videnskab fører Rabelais os her ind paa
ufremkommelige veie. Gargantuas opdragelsesplan eiede rige og frugtbare spirer,
førsteforsøget paa en ny og rationel opdragelse, hvor stoffet og
methoden var afpasset efter livets behov og barnets natur. Det
hele var kun et udkast med uklare linier, men hvor findes vel
ogsaa den aand, der baade undfanger de nye og vidtrækkende
tanker og samtidig magter at føre dem ud i anvendelsens
praktiske detalj ?
Men Pantagruels «dyb af lærdom» kan kun blive et
fantasifoster, et tanke-experiment. Plans studier er ikke blot
universitetsstudier; men de danner i og for sig en hel videnskabelig
encyclopædi; de er det hele universitet, summen af alle
fakulteter.
En kundskabserhvervelse som denne de omni re scibili kan
kun passe for den unge kjæmpe Pantagruel, og han var ogsaa
— det faar vi ikke glemme — prins i Utopiens land; men som
pædagogisk mønster er den dødfødt. Sin interesse har denne
ideale studieplan som et vidnesbyrd om renæssancetidens
videnskabelige liv, og fremfor alt giver den et talende billede af
Rabelais alsidige forskning — han var saaledes den første læge, der
foretog dissektioner — om hans umættelige kundskabstørst og
utrættelige arbeide.
Det er gaaet med Rabelais som med saa mange af
pædagogikkens reformmænd; de skyder velment over maalet, ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>