Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George C. Brodrick: Et folk af amatører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et folk af amatører.
417
rancen mellem ansøgerne meget svagere. Den undervisning, som
gives i theologi ved universitetet, er uden tvil meget bedre nu
end før, og langt flere af kandidaterne til geistlige stillinger
benytter sig nu ivrig af den. Men et stadig voksende antal af unge
kapellaner har ikke faaet nogensomhelst universitetsuddannelse,
og heller ikke er theologisk kundskab, naar det kommer til
stykket, den vigtigste kvalifikation for menighedsarbeide. Dette
kan alene læres i store sognekald under saadanne mænd som
afdøde decan Vaughan.
Uheldigvis er meget faa kapellaner bleven uddannet
saaledes, mens en hel del har gaaet igjennem saakaldte theologiske
øvelseskurser, hvor de ofte indvies i etslags geistligt frimureri, som
igjen er altfor professionelt, og faar ritualistiske tilbøieligheder, som
er lidet forenlige med landskirkens vide og nøgterne principer.
Paa den anden side maa clet indrømmes, at om denne kirkes
tjenere sjelden eftertragter nogen større geistlig uddannelse, saa
overgaar de dog enhver anden stand her i landet eller udenlands
ved gjennemgaaende at være høit hævet over leiesvendens
pligtopfatning.
Sammenlignes det reelle arbeide, som tusender af vor
geistlighed udfører, med det minimum, som officielt kræves af dem,
saa har vi god grund til at beundre dem som værdige
repræsentanter for engelsk almenaand i sin nobleste form.
Underlig nok er selve de høiere grene af lærerstanden rene
borge for amatørvæsenet. — Lærerne og lærerinderne i
elementærskolerne bliver nu vel uddannet, og selv naar de underviser
mekanisk, gjør de det dog som folk, der har overvundet og
behersker sin stillings vanskeligheder i almindelige tilfælde, som
de fleste professionister. Men hvad skal vi sige om lærerne ved
de store offentlige skoler, latinskolerne og private gymnasier eller
om den store mængde af privatlærere, som holder kostskoler
eller manuducerer hjemme hos sig? Ikke en tyvendepart af dem
har faaet nogensomhelst uddannelse og øvelse eller har den
fjerneste idé om, at der kræves noget mere end en vis sum af
kundskab og en vis evne til at vække elevernes opmerksomhed for
at kunne undervise.
En flink student med et godt sportsnavn og en god maade
at tage gutter paa kan faktisk haabe at opnaa de høieste
stillinger i læreretaten uden det mindste anstrøg af «pædagogik».
Nu maa det vistnok indrømmes, at «pædagogik» er et
afskrækkende ord og hvad mere er, at meget taler for den synsmaade,
27 — Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
