Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George C. Brodrick: Et folk af amatører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
George C. Brodrick.
at lærergjerningen snarere kræver et naturligt anlæg end
uddannelse. Kanske der ikke findes bedre lærere i England end
uni-versitetsmanuduktører, særlig i Cambridge; og de er ofte ikke
stort ældre end sine elever og fuldstændig uvidende i
«pædagogik» — og alligevel i høi grad dygtige og fortrolige med
vanskeligheder, som de selv nylig har følt og overvundet. Omtrent
det samme kan siges om de meget udskregne
«studenterfabrikanter», som sjelden har faaet en professionel uddannelse selv,
men som propper en god del kundskab ind i eleven paa meget
kort tid, og deres methoder kunde gjerne efterlignes istedetfor at
nedsættes af deres kolleger paa skoler og gymnasier. Men saa
maa man huske, at disse manuduktører og «fabrikanter» er
overmaade dygtige folk; de tager sig meget af sine elever, og disse
bliver sterkt ansporede til flid og interesse. Det er derimod
lærere af middels dygtighed, som skal undervise elever med
middels flid — ikke hver for sig, men i klassevis — det er dem,
som særlig trænger en professionel uddannelse — ikke
nødvendigvis i særskilte kurser, men ved at følge med opmerksomhed
en øvet og erfaren lærers undervisning.
En god begyndelse til dette har været gjort ved
universiteterne ; og hvis det først var trængt ind i bevidstheden, ikke blot,
at attester for lærerdygtighed vilde give adgang til lærerstillinger
men ogsaa at en anerkjendt lærerdygtighed vilde belønnes med
hurtig forfremmelse, da vilde vi faa langt mindre af
amatør-aanden i vort skolevæsen.
Denne aands fremhersken i britisk agerbrug og handel er
ligesaa vanskelig at forklare; for her skulde man tro, at
egeninteressen vilde banlyse den. Men alligevel findes den der. Den
britiske gaardbruger har været en amatør, mere eller mindre,
fra umindelige tider, med foragt for landbrugsuddannelse,
haardnakket hængende fast ved forældede methoder, og sjelden
betragtende sit arbeide som et, han kan skabe sin lykke med.
Sandt nok er "han bedre end saadanne landjunkere, der driver
gaardbrug som tidsfordriv, ja ogsaa bedre end de rent theoretiske
jordbrugere, fordi han er flink i smaabesparelser og slu i
handeler, han resikerer lidet eller intet ved spekulationer. Men
alligevel stikker formeget af landjunkeren i ham til, at han kan
være erfaren i sit regnskabsvæsen; han lader altfor meget
mellemmænd løbe af med en stor del af profitten, og han er
uforbederlig sen til at rette sig efter konjunkturerne paa markedet.
Gartnerne derimod er rene professionister, og hvis vore jordbru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
