Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Kjærlighed uden Strømper - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kjærlighed uden Strømper.»
447
Og er helt en titel, saa svarer ganske korrekt dertil, at æren er
— et par silkestrømper.
Men ogsaa de enkelte tragiske karaktertræk, som vi fandt
hos Brun, gjenfinder vi parodierede hos Wessel. Her møder vi
anelserne; endvidere den manglende indre begrundelse, der
smykker sig med navn af skjebnens styrelse; endelig den i rhetoriske
udtryk udførte indre konflikt. Vi skal betragte dem nøiere hver
for sig.
1) Anelses motivet. «Desuden er anelser saa tidt brugte
til at forkynde et stykkes indhold, at de nu er forbrugte,» siger
Baden i sin kritik af Zarine. Han har uret. Anelser og varsler
har sin fulde æsthetiske berettigelse som tragiske motiver; de
skal forberede den tragiske stemning og antyde den tragiske
begivenhed. De har vistnok været anvendte dertil til alle tider i
tragediens historie og er ingenlunde indskrænkede til den franske
tragedie. Romantiken gjenoptog dem,—jeg minder om Valborgs
bange anelse, da ringen er faldt i Harald Gil les grav. Og hvor
vilde ikke Wessel have kunnet fraadse i varsler og anelser, om
han havde kjendt Maeterlinck! Men forsaavidt man ikke tilsigter
vanvidsvirkninger (som Maeterlinck), ligger det i anelsens væsen,
at den viser sig som en forbifarende mørk sky paa den lyse
himmel; den maa ikke blive en fast bestanddel af personernes
karakteristik, som den gjør i Zarine, hvor Rhetea er bytte for
en gaadefuld anelse, der hverken lader sig forklare eller forjage.
Wessel lader nu dette motiv løbe linen ud: det hører konstant
med til Gretes væsen, at hun gaar omkring og har anelser, og
deres oprindelse kan skrive sig fra saa akcidentelle ting i hendes
menneskelige tilværelse som «fem sild, lidt ærter, flesk». Og
istedenfor at forberede den tragiske stemning, bliver hos Wessel
en anelse (et intet altsaa) drivfjæren i hele den tragiske handling.
2) Skjebnen. I den franske tragedie er det meget
almindeligt, at heltene og heltinderne beklager sig over skjebnens
grumhed, det vil sige: beklager sig over, at deres livsførelse bringer
dem i det ubønhørlige tragiske dilemma. Wessel er for at
udnytte dette motiv gaaet tilbage til Holbergs stadige ironiske
omtale af Peder Paars og hans
skjebne,
mod hvilken man omsonst sig stræber at bevæbne.
Og han har givet skjebnen en magt, saa personerne bare bliver
maskiner, som drives af den. Naar Grete giver Mads kurven,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
