Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Kjærlighed uden Strømper - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
Just Bing.
er det skjebnens verk; og naar han forsømmer at følge
helterangens etikette og at dræbe sig i den anledning, er det
simpelthen skjebnen, som paa en eller anden ubegribelig maade
forhindrer ham derfra. Det bliver da en talemaade, eier er ligesaa
tom, som den er almægtig i stykket:
Naar helte feil begaa, er skjebnen gjerningsmanden;
kun pøbelen gjør ondt og skylden giver fanden.
Atter støtter Wessel sig paa Holberg, talemaaden om fanden har
Holberg tidt og ofte fat paa, særlig i den sprudlende kvikke
Apologi for fanden i Epistlerne. Skjebnen og fanden er begge
talemaader; den ene er ligesaa tom som den anden; forskjellen
mellem dem er bare en rangsforskjel; men derfor naturligvis af
den alleryderste vigtighed.
Man kunde tro, at det var dette skjebnemotiv, som
romantiken gjenoptog, da den skabte sin skjebnetragedie (f. ex.
Zacharias Werners 24ste Februar, Grillparzers Ahnfrau). Men skjebnen
er her noget ganske andet. Den er en vældig magt. der giver
de menneskelige handlinger en uanet rækkevidde og
rædselsfulde følger, som den handlende aldrig har drømt om. Og
disse magter omgiver sig med hylende uveir, rugende natmulm;
aabenbarer sig som hallucinationer, som gjenfærdsyner, som
slegtsforbandelse, som arvtagne mordvaaben, der ikke hviler,
før de har drukket det blod, de ubønhørlig kræver. Overfor
dette er Nordal Bruns og den franske tragedies «skjebne», som
Wessel karikerer, et meget uskyldigt væsen.
3) S jæls konflikten mellem pligtog lidenskab
er et almindeligt motiv i den franske tragedie, der allerede
findes anvendt i det første typiske exemplar af arten,
Corne-iIles Cid.
Dette er vistnok et af de svageste punkter i den franske
tragedies poetik; thi en vaklende følelse ytrer sig efter sin natur
usikkert og svævende, ikke i saa skarpe modsætninger. Meningen
med at udtrykke denne konflikt i sterke og rhetoriske udtryk var
naturligvis at vise den sterke magt, som baade pligtfølelse og
lidenskab havde over helten, og derfor kunde hos ringere forfattere
som Nordal Brun den manglende indre motivering søges erstattet
paa denne maade. Men der var den hage derved, som allerede
Baden bemerkede i sin kritik af Zarine, at naar motiveringen
var svag, virkede ogsaa konflikten koldt, som et rhetorisk prunk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
