Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Olaf Isaachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF ISAACHSEN
ET STYKKE SELVBIOGRAFI
Til Olaf Isaachsens kunstrierbiografi bringer jeg her et
nyt* bidrag. Det er et løst blad, fundet mellem hans
efterladte papirer, et brudstykke af et brev i udkast uden
adresse eller dato. Sammenhængen viser, at det er skrevet
til Eilert Sundt.
Olaf Isaachsen gjør her rede for de grunde, som førte
ham til at opgive fortidsskildringen og vælge samtidens
folkelivsbillede til emne for sin kunst.
Han viser sig i sin tankegang som en ægte lærling af
Courbet, og har helt ud tilegnet sig sin store mesters
opfatning af fortidsskildringen som en «forvanskning af historien».
Forsvaret for overgangen til den realistiske retning fører han
paa en maade, som ikke kunde være noblere; og hans
tankegang er her typisk for et af de vigtigste udviklingsled i vor
nyere kunsthistorie.
Brevet er sandsynligvis skrevet mod slutten af60-aarene,
— medens endnu bondelivet stod som det værdigste emne
for nutidsskildringen. Han har allerede efter sine studieaar
og reiser i udlandet — som førte ham helt ned til Neapel i
1863 — levet en tid hjemme ved Kristianssand og i
Sætersdalen, og føler sig trykket ved ensomheden og savnet af
kunstnerisk omgang.
Disse linjer fra Isaachsen, som altsaa indeholder hans
afsked med sagaskildringen, var netop lagt ind i et foliohefte,
hvor han havde samlet sine forstudier til at. skildre sagatiden.
Se «Samtiden» 9de aargv, 256 ft’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
