Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: Lidt om Ibsen i og fra Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Ibsen i og fra Rusland.
465
De har fattet meget af forholdet mellem disse mennesker, forstaar
De ogsaa den frase, som forekom Dem vild. De ikke bare hører,
De ogsaa ser. Derfor faar De mange oplysninger af stykket i
disse menneskers ansigt.
Saa hører De, at der er kommet en person til ind i værelset.
De ser personen og finder dens bevægelser, dens intonationer
besynderlige. De kan længe ikke skjønne, hvorfor personen
snakker med dem, som De alt kjender, i en egen, usædvanlig
tone. De lytter, søger at fange hver lyd.....
Vinduerne blev lukket igjen. De staar der alene under indtrykket
af, hvacl De har seet og hørt. De føler, at over dette hus svæver
et drama, et dybtmenneskeligt drama, fuldt af filosofisk
betydning. Men De kan endnu ikke finde rede paa detaljerne i dette
drama, ikke engang paa, hvad der har affødt det. De gjør Dem
ikke op Deres sympathier og antipathier. Meget er Dem ikke
klart, og dog er De grebet.
Pludselig ser De, at der bliver lukket op et par andre
vinduer, og De føler alt eller ved endog bestemt, at dette er
vinduerne i det værelse, hvor den besynderlige person bor . . .
Ved denne lille fantasi vil jeg tegne det indtryk af
pludselig greben nysgjerrighed og opmerksomhed,
som Ibsen opnaar ved sine tekniske greb. Alt fjernelsen af den
klart fremstillede handlingens knytning i begyndelsen af stykket
hyller dramaet i gaadefuldhedens slør, hvad Ibsen øiensynlig ynder
meget. Han stiller ingen symbolistiske opgaver. Han bare fører
til den yderste grænse det samvittighedsfulde ved
stykkets reelle bygning.
En saadan maner indebærer en utrolig fordringsfuldhed fra
forfatterens side baade overfor publikum og overfor de
fremstillende. Af publikum fordrer han ikke bare koncentreret
opmerksomhed og uafbrudt hjernearbeide, men ogsaa en betydelig, saa
at sige skolerethed i theaterkunst, en vane fra tilskuerens side
til med sin fantasi at hjælpe forfatteren. Og af de spillende
fordrer han en gjennemtænkt forstaaelse af de mest skjulte nuancer
i psychologien og den tanke, som udvikler sig, og fine
afskygninger i diktion, bevægelser og mimik.
Endelig gjør Ibsen i dramaet «Naar vi døde vaagner» i
stykkets bygning endnu noget nyt. Her er alt hele stykket, alle de
tre akter, som i sig selv fremstiller et drama, fuldt af
psycholo-gisk bevægelse og udvikling af en filosofisk tanke, blevet til en
løsning af, en epilog til et drama, som er foregaaet forud for
30 — Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
