Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: Lidt om Ibsen i og fra Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
Olaf Broch.
hobning af begivenheder. Skabelsen af stykkets saakaldte
konception, til bevarelse af dets livskraft, bliver vanskeligere og
fordrer stort mesterskab; selve forfatterens gjennemleven af
dramaet bliver dybere; forfatteren taber i tonernes og farvernes
mangfoldige veksel, eller rettere i opnaaelsen af denne veksel,
men vinder til gjengjæld i koloritens kraft og helhed.
Ibsen er i alle sine sidste dramaer gaaet endnu videre end
Dumas fils. Han har kastet bort handlingens knytning. Denne
lægges langt foran stykkets begyndelse. Naar hans helte først
viser sig for publikum, er de alt mættede med dramaets elementer.
Stykkets knytning finder man i enkelte fraser og hentydninger,
strøede ud over hele dramaet. Derhos bryder Ibsen sig aldeles
ikke om at lette tilskueren forstaaelsen af denne handlingens
knytning gjennem dialoger eller monologer, som ikke svarer til
det givne dramas reelle forløb. Ibsen overlader til en selv af
de enkelte fraser i den reelle dialog at stille sig sammen et
begreb om de forud for stykket hændte begivenheder, der har tjent
som knytning for det foreliggende drama.
Vi vil ikke dømme om, hvorvidt dette er heldigt eller ikke.
Vigtigt er, at Ibsen paa denne maade opnaar et aldeles
eiendommeligt indtryk.
Tænk Dem, at De ubemerket er kommet hen til et par aabne
vinduer i et hus og lytter til en samtale mellem nogle personer,
som er knyttede til hverandre ved bestemte dramatiske kollisioner.
De har ikke nogetsomhelst begreb om disse mennesker; De ved
ikke, hvem de er, hvad der knytter dem sammen, forstaar endog
ikke med én gang, hvad de snakker om. Men saa faar De af
enkelte fraser greie paa, at denne høie herre, — manden til denne
brunette dame, at han er kunstner og heder Rubek. Af de
enkelte intonationer, ikke af ord, men netop af intonationer gjætter
De Dem videre til, at han er blevet kjed af sin kone o. s. v.
o. s. v.
Disse mennesker eksisterer slet ikke med det formaal at
spille bestemte roller for Dem, eller for at give en bestemt person.
Maskerer de sig, saa er det for at narre hverandre. Dette kan
gaa for dem, eller kanske ikke. Dem ser de ikke og vil de ikke
vide af. Undertiden henvender de sig til sine erindringer, men
aldeles ikke for at gjøre Dem kjendt med sin fortid, nei, fordi
de i det givne øieblik har lyst til at fordybe sig i disse erindringer.
Undertiden hører De en frase, som synes Dem helt vild (og saa
begynder De alt at tænke paa symbolisme), men lidt senere, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
