- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
469

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eugène Montfort: Nogle ord om Tolstoi og Dostojewsky

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nogle ord om Tolstoi og Dostojewski.

469

alt, til et hvilketsomhelst offer, til en hvilkensomhelst, selv den
mest indgribende forandring i sit liv; heraf disse uhørte samtaler,
hvor man intet dølger, intet af alt det, man har i sin sjæl, hvor
individets hemmelighedsfuldeste indskydelser afsløres; heraf alle
de enestaaende situationer, hvori menneskene kommer at se saa
besynderlige ud, forskjellige fra alt, hvad vi er vante til; heraf
denne overflod paa kjærlighed, medfølelse og godhed, der rinder
uophørlig som af en uudtømmelig kilde.

Læsningen af Dostojewsky virker temmelig desorganiserende.
Derfor kan heller ikke mennesker, der fremfor alt sætter pris
paa orden, taale den; men de vil da heller aldrig lære at kjende
den sande menneskelige tragik, der ligesom lidenskaben rinder
af uorden.

I disse romaner er de gamle samfundsrammer sønderbrudte,
de har ingen fornuftig grund til at existere. Denne
allestedsnærværende foragt for alt konventionelt vedtaget kan ikke andet
end forvirre os; personernes livsvilkaar tjener kun forfatteren til
at berige fortællingerne med de voldsomste modsætninger; han
lar en prins udfolde sig i en lakeis hjerte. Det falder vanskelig
for os at finde os tilrette i et samfund, som ikke ligner
virkeligheden det ringeste. Vi bringer til læsningen med os alle vor
sjæls egenskaber, det er umuligt for os pludselig at opgive alle
vore synsmaader, alle vore fordomme, alle de begreber, som er
os paaførte af samfundet, som vi ikke kan undvære, og som gjør
det muligt for os at leve i ligevegt. Dostojewsky forestiller sig
ikke klart de sociale grænser, han synes ikke at tænke sig dem
som virkelige; han omflytter med den største lethed de samme
personer i de forskjelligste omgivelser, han lader folk mødes og
knytte forhold, hvem deres forskjellige livsforhold i virkeligheden
for bestandig vilde skille fra hverandre. Det er fordi han ikke
ser samfundet med dets baaser, men overalt kun mennesker, han
regner kun med menneskenes moralske værd, og ligesom i hans
øine et prostitueret pigebarn er mere værd end en dygtig og
demoraliseret grosserer, saaledes lader han som han tror, at grossereren
ogsaa finder, at den prostituerede er mere værd end han; han
lader dem tale sammen, forstaa hinanden og elske hinanden som
bror og søster. Heraf en følelse af fremmedhed i Dostjewskys
verden; man føres ind i et liv, som er saa forskjelligt fra det
virkelige liv, at den, som ikke beruses af de sublime følelser,
uvilkaarlig gjør modstand, lader sig ikke beseire og trækker paa
skuldrene, følende sig sat udenfor. Og der er ogsaa mange andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free