Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eugène Montfort: Nogle ord om Tolstoi og Dostojewsky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
Eugene Montfort.
saa mange hjerter i smudset, har gjort Dostojewsky til en ren
diamant.
Ogsaa Tolstoi var en mand, førend han blev skribent; havde
gjennemgaaet dybtgribende moralske kriser. Man beundrer
ganske vist med rette dem, hvem det lykkes fra det laveste sociale
milieu at klatre op til toppen. Men det er utvilsomt vanskeligere
■og skjønnere, naar man er født rig og fornem, at stige ned blandt
de smaa og fattige. Det er Tolstois liv. Adelig, opdraget i alle
den fornemme verdens fordomme, voxede han op i en sterkt
afsondret kreds, gik derpaa ind i hæren og levede sammen med
officerer. Men senere har han afført sig sin opdragelse, sin slegt,
sin levevis, sine fordomme. Denne adelsmand skriver imod
aristokratiet, denne officer skriver mod hæren og krigen, og nu
lever han med bønderne, foretrækker dem for sin fine verdens
mennesker og skriver dramaer for dem.
Med tanken frigjort for ethvert baand staar da disse
mennesker ganske direkte ligeoverfor livet. Men de er dog forskjellige
paa grund af sine forskjellige forudsætninger og den forskjellige
individualitet, og de ser hver med sine øine. Tolstoi er lettest at
komme paa det rene med; han tilhører en bestemt
samfundsklasse og har fra sin soldatertid taget med sig sans for logik og
orden; hans romaner er derfor mere klassiske, man beundrer
dem for deres sikre psykologi og dybe tanker; men de ængster
øs ikke, betager os ikke med den kjærlighedens eller sorgens
gribende magt som Dostojewskys. Han er anderledes end alle
andre, kan ikke sammenlignes med noget, hans medfølelse er
vidunderlig, kunde omvende tigre til blidhed; han er skjøn
som Jesus.
Hvorfra kommer den bevægelse, han paafører os? Hvorfra
denne eiendommelige og enestaaende pathos? Ser vi paa
enkelte scener, som f. ex. den, hvor Raskolnikow tilstaar
sin forbrydelse for Sonja, forstaar man, at deres sterke
virkning beror paa opgivelsen af ethvert konventionelt hensyn ; det
er ren menneskelighed, det er sjæle, som taler til hinanden i al
oprigtighed, i fuld sandhed, ganske og aldeles blottet for de sociale
hensyn, som saa ofte lammer vore skjønneste udbrud. Det
merkelige ved disse personer er, at de følger sin første indskydelse,
de lader sig ikke stanse af reflexion, de er naarsomhelst rede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
