Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud: Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Hans Aanrud.
strax indenfor den staar en enslig rogn. Derpaa begynder
skogen, et virvar af gamle knudrede apaler og løvrige, golde
morel- og kirsebærtrær langt bortover; bøier en sig ned for
at se mellem stammerne, stænges udsigten bagenfor af et
vildnis af gamle ribs- og solbærhække. Der findes ikke vei
eller sti, bare knæhøit græs mellem stammerne, blandet meel
kane og hundekjæx, eier naar til beltestedet, og midt
igjennem sildrer en bæk, skjult af græs, saa den ikke sees —
bare høres som enkelte døsige klunk.
Der er midtsommerstemning over den gamle have. Oppe
i luften over kronerne er der sitrende sol, ned til
græsbunden naar den kun som fint skjælvende soldrys eller hist og
her som en mat gul plet. Det er mørkt dernede mellem
stammerne, lummerlun skygge og en svag em af fed
muldjord, planterne er saa mætte, at de ikke orker at aande duft.
Fuglene tier næsten, bare enkelte tilfredse kluk høres inde
fra de tætteste hækker, men insekterne summer i tusenvis
fjernt, svagt, stødvis, og paa disse lydbølger vugges en sterk
blandet duft ind udenfra, vildere end havens, mer solmættetT
blandet med hæg.
Under rognen lige indenfor grinden ligger en ung mand
paa ryggen i græsset. Han er iført lys dragt, ikke egentlig
elegant, men med et vist pertentligt individuelt snit. Den
hvide straahat er skjøvet frem i panden, saa man paa den
ene side ser en halvblond haarlug og det ene øie, et
tænksomt øie uden bestemmelig farve, men meel et eget
liøiels-agtigt blik. Ansigtets underparti uden skjeg er vekt, en
kvinde — og mer end en har maaske gjort clet — vilde kaldt
clet yndigt, figuren slank, men uden karakter, en kunde paa
en gang tænke sig hans fremtræden kjæk og fri eller keitet
og tvungen, dens antydninger til kraft sløres ialfald af en
iøjnefaldende kjælen slaphed, der lader formode, at havde ikke
dette træ staaet lige indenfor grinden, saa havde han heller
ikke ligget under det.
Det ledige øie blir pludselig opmerksomt, glider i en
bestemt retning ind mellem apaltrærne.
I en hængekøie inde i trærnes tætteste skygge
liggeren stor kvinde. Hun er fyldig med rigt, mørkt haar og store,
veke øine med lange, træt nedhængende vipper. Hagen er
smuk og velformet, munden har ikke bestemte linjer, -— der
er noget udjasket ved den. Om de rige former sidder en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
