Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud: Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stilleben.
3
hvid kjole ganske løst, orri midjen, der er paafaldende smal
i forhold til byste og hofter, er slynget et bredt høirødt baand,
hvis lange ender hænger ud over hængekøiens kant, og ned
under kjolen, der nedentil falder tæt efter legemets former,
stikker et par smaa fødder i gule sommersko, og ovenfor
dem sees en liden stump høirød strømpe om en rund,
buttet vrist. Den ene haand meel tungt guldarmbaand er
skjøvet ud over kanten af køien, saa det vide kjoleærme er
glid op over albuen, og fingrene har løst tag i toppen af en
hundekjæx, som de af og til drar i for at sætte køien i en
sagte svingende bevægelse.
Over hendes legeme er der lad ro, men øinene holder
sig i retning af den unge mand, og den ene fod vugges lidt
hidsig paa den andens taaspids. Et par gange trækker hun
luften ind, som hun tænkte paa at si noget, men slipper den
igjen, som hun ikke gider, eller ikke ved, hvorledes hun
skal begynde. Det er tydeligt, at cle begge endnu lader som
de ikke har set hinanden.
Endelig løfter hun lidt paa sig, trækker med den ledige
haand frem et mygt graat sjal fra bunden af hængekøien og
lægger det ovenpaa sig. Lidt efter siger hun ganske
dæmpet, — hendes stemme er fyldig:
«Vil De laane et sjal af mig at ligge paa?»
Han svarer ikke, rører sig ikke, øiet gaar bare mere
bestemt til den kant. En stund efter siger hun lige dæmpet:
«De sover ikke.»
«Jeg overveier, hvad jeg skal svare.»
Hans stemme har en egen behagelig underklang, men
han udtaler ordene jevnt glidende uden nuancering.
«Kræver clet saa grundig overveielse?»
«Ja. Et uoverlagt ord kan have mange følger.»
«For exempel?
«Siger jeg ja tak, saa maa jeg reise mig, gaa bort til
Dem, ta sjalet, takke, gaa tilbage, lægge mig igjen, — clet er
ikke sagt det lønner umagen.»
«Undskyld da, at jeg uleiliged Dem.»
Hun tar et svagt tag i toppen af hundekjæxen, saa køien
svinger sagte ud. Da den efter en stund er stilnet af igjen,
kommer det som ud af en anden tankegang:
«De behøvde jo ikke at gaa tilbage, De kunde bli
liggende her.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
