- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
33

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Hvad historien lærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvad historien lærer.

83

eneste kjendsgjerning eller en eneste personlighed? Tyskerne
og franskmændene vil vel aldrig bli enige om, hvem
hoved-skylden for krigen i 1870 paahviler. For øieblikket diskutteres
med lidenskab spørgsmaalet om boernes eller englændernes ret i
Syd-Afrika. Endnu den dag idag tør man ikke afgjøre, om
Bartho-lomæusnatten var forberedt eller ikke. Er der idetheletaget en
eneste stor mand, hvis karakter og moralske værd man kan rose
sig af at kjende tilbunds? Der er forfattere, som river ned paa
Karl den store, og den tyske historiker Gregorovus optraadte som
forsvarer af Lucrecia Borgias dyd. Taines Napoleon ligner lidet
Thiers’; og Froude gjør Henrik VIII til en stor konge, som han
stiller høit over Elisabeth.

Men selv om man var fuldstændig paa det rene med de
store mænds psykologi, og selv om historiens kjendsgjerninger
var fastslaaede med sikkerhed, saa vilde dog deraf ingenlunde
følge, at forliden kan tjene som lærdom for fremtiden. Historien
gjentar sig aldrig, og enhver historiens filosofi er intetsigende,
hvilken mening man end nærer om spørgsmaalet om den fri vilje.
Dersom der er en fri vilje, saa er den kun et forstyrrende
element i alle de betragtninger, man kan gjøre over historiens
formentlige love. Men dersom determinismen er sand, saa er de
elementer, der betinger begivenhederne, saa talrige og indfiltrede,
at man aldrig vilde kunne kjende dem og veie dem allesammen.
Historien har da ogsaa bevirket et utal af feilgreb. Var det ikke
erindringen om de antike fristater i forbindelse med Amerikas exempel,
som fik Frankrige til at proklamere republiken i 1792? Og denne
republik fødte en Napoleon istedenfor en Washington, den lagde
Frankrige under despotiet, efter at have begravet landet under
ruiner. Næsten alle europæiske nationer har i løbet af det 19de
aarhundrede fra englænderne laant tokammersystemet. Og har
ikke dette system frembragt de forskjelligste og stundom de mest
uventede resultater hos de forskjellige nationer? Katholikerne
ser i kirkens historie beviset for dens guddommelighed og
sandhed, fritænkerne ser i den samme historie beviset for dens
menneskelighed og feilgreb. Der findes ikke to mennesker, som er
hinanden lig, ikke to kjendsgjerninger, der kan betegnes som
nøiagtige gjentagelser. Hvorledes kan man da indlade sig paa
at ville øse kundskab om fremtiden fra fortiden?

Og gaar vi over til moralen, er det endnu værre. Historien
er, siger de samme ironiske skeptikere, selve fornegtelsen af al
moral. Fra den fjerneste oldtid til den dag idag udfolder den for

3 — Samtiden. 1901.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free