Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Hvad historien lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad historien lærer.
83
paa selve sine bødler uden had og harme; et sligt livsløb er vel
et af de skjønneste exempler paa mod og moralsk storhed, som
historien har at opvise. — Dernæst den kjendsgjerning, at den
haardnakkede reklamation af tre fire behjertede mænd, som i
begyndelsen havde en hel nations fordomme imod sig, lidt efter
lidt vakte protester, som var sterke og talrige nok til at tvinge
de skyldige til at afsløre sig, retspleien til at sætte sig i
bevægelse, og endelig til at gjengive del uretfærdig mishandlede
offer friheden, — er ikke dette et af de mest storslagne kursus
i politik og moral, som vi overhovedet kjender? Og historien
henvender sig her med sine lærdomme ogsaa til dem, som havde
æren af at deltage i denne ædle kamp. Den lader dem føie
samvittighedsnag over at have nøiet saa længe med at udtale sine
tvil og fremkalde revisionen af denne proces. Og endelig er den
enstemmige bevægelse, som vakte hele verdens samvittighed til
gunst for Dreyfus, et af de skjønneste exempler paa den
menneskelige solidaritet, som verden nogensinde har seet. Den lærer
os, at alle nationer er lemmer af en og samme familie, et og
samme legeme, og at en uretfærdighed, som begaaes i Paris, i
Rennes, i Constantinopel, paa Filippinerne, i Transvaal, føies som
en krænkelse af alle folkeslags retsbevidsthed. Og hvormange andre
lærdomme kan vi ikke drage af de to sidste aars moralske
revolution? Hvilket lys har de ikke kastet over vort folks, vor
armés, vore politiske korporationers psykologi, over brøstene
ved deres moralske forfatning, over de farer, som truer vor
fremtid! Uden dem vilde vi ikke ha vidst, i hvilken grad den
boulangistiske gift var levende og virksom i os; ikke kjendt
antisemitismens magt, ikke vidst, til hvilke forbrydelser man kan lade
sig drive, naar man er forblindet af denne fordom, som er
sammensat af dumhed, fanatisme, misundelse og grusomhed. Og heller
ikke havde vi faaet at vide, hvilken nobel bund der er i
arbei-dermasserne, og hvorledes deres krav paa social retfærdighed
har aabnet deres hjerter for retfærdighedens ideal paa alle
omraader. Uden denne erfaring vilde vi ikke i den gracl ha følt
nødvendigheden af at blande os med dem, saaledes som vi nu
forsøger at gjøre det gjennem vore folkeuniversiteter. Dersom
jeg ikke var bange for at bli anseet for en paradoxmager, vilde
jeg gaa saa vidt som at sige, at det var godt, at Dreyfus blev
dømt anden gang, for at lærdommen kunde bli fuldstændig. Vi
var ikke værdige til, at han blev frikjendt. Dersom han var
blevet det, vilde vi have troet og hele verden med os, at vi var
et uforligneligt folk, det eneste, som var istand til en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
