Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Hvad historien lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Gabriel Monod.
retfærdighedsakt. Man vilde ha hævet os til skyerne, og vi
vilde være blevet blinde for vore egne feil, som derfor ligefuldt
vilde ha existeret; vi vilde ikke længere ha følt nødvendigheden
af at rette paa dem, af at forbedre vore politiske, sociale og
militære institutioner, og fremforalt af at gjennemføre den vigtige og
sterkt paakrævede reform af den militære retspleie. Men nu er
vi, takket være disse uretfærdigheder, belærte, og, hvis vi vil,
saa kan vi helbredes, paa den betingelse rigtignok, at vi drager
alle de konsekvenser, disse begivenheders lærdomme indebærer,
og fuldt ud gjennemfører den paabegyndte reparation af den
be-gaaede uretfærdighed.
Aldrig, aldrig har vi dybere end i disse tragiske aar føll,
hvor vi elsker vort land, og i hvilken grad vi er solidariske
med alt det gode og onde i vort folk, med dets feil som dets
dyder. Og det er da den sidste, store historiens lærdom, jeg vil
henlede Deres opmerksomhed paa. Historien lærer os
patriotisme. Det er alene gjennem historien, man kan indblæse en
nation en bevidst, retfærdig, menneskelig og velgjørende
fædrelandskærlighed.
Naar man har den lykke at tilhøre et land som Frankrige,
er det nok at læse dets historie for at lære at elske det og være
stolt af det. Ludvig den helliges, Michel de l’Höpitals og
Vincent de Pauls, Calvins og Montaignes, Moliéres og Descartes’,
Voltaires og Chéniers, Hugos og Pasteurs land, — det land, som
har frembragt les chansons de geste og den gothiske kunst, som
i middelalderen har virkeliggjort den fuldkomneste form af clet
feudale og katholske samfund, og i det 18de aarhundrede i
deklarationen af menneskerettighederne har udtalt grundprinciperne
for det moderne samfund, det land, hvor alle naturens
skjøn-heder og alle menneskeaandens storheder findes samlet, del land
er blandt alle værdigt til at elskes med lidenskab.
Men den sande patriotisme bestaar ikke bare i at elske og
beundre sit land, den bestaar fremfor alt i at arbeide for
fædrelandets vel, ved at samle sig om den opgave, som det fuldfører
i civilisationens almindelige arbeide, i at forene den nationale
patriotisme med den menneskelige patriotisme. Det er kun
historien, som kan oplyse os om denne vor opgave, saavelsom de
andre folkeslags; ved saaledes at vise os vor pligt som
franskmænd, lærer den os samtidig, at den sande patriotisme hverken
er den exklusive kjærlighed til sit land eller fremforalt ikke had
til fremmede, men den er vort bidrag til menneskehedens
udvikling, som fremkommer ved et enigt samarbeide til fremme af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
