- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
57

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Om stilarter og illustrering af oldtid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om stilarter og illustrering al’ oldtid.

57

ved den nye kunst og saa værdien ved dette nye. Man maa
ikke tro, at den tids kunstnere ogsaa gjorde naturstudier, at
de ingen ting heller vilde end at blive naturalister — men
at cle bare ikke kunde faa det til.

Naar vi nutildags har saa svært ved at se dette, saa
eidet, fordi vi ikke føler for, hvad en stilart er for noget. Vi
laaner til bygningsbrug og ellers, hvor vi absolut maa have
bunden kunst, stilarter fra andre tider og tinder det i sin
orden. Ingenting kan dog være en større selvmodsigelse, da
en stil er samtidens tangegang. Den fødes, lever og dør med
sin egen samtids livsværdier. Bare fremskridtene,
udviklingen kræver sin egen stil, men endnu mere hvad samtiden
eier af temperament. En stil ei’ jo mere end en facon.

Mange mener, at vi nu staar foran en ny stil, en abstrakt
kunst, født af vor tid, og efter den enstemmighed, hvormed
alle følger englænderne, kan man falde paa at tro, at de har
tilfredsstillet tidens beskedne forlangende. Opfindsom er ikke
denne stilart og den har altfor liden abstraktionsevne, saa
den endnu ialfald ser svag ud. Men baade før dette kom og
nu ligger- sansen for abstrakt kunst nede.

Midt i al denne tro paa folkeoplysning herhjemme ofres
der ikke en tanke paa de æstetiske hensyn. Selve
skolehuset er ofte det styggeste i bygden baade i forholdene og i
udstyr. Jeg traf nylig en gammel bonde i Telemarken. Han
klagede over den tørre tryk i den lille «Snorre»-udgave. «Og
saa mangler de store bogstaver,» sagde lian. «Bogstaverne
var gjildere før baade til at se paa og til at male efter.»
Denne glæde ved formen og denne værdsættelse efter det
kunstneriske er nu sjelden, men den er en faktor i kultur
og en vei til glæde ligesaa god som megen læsning.

Det er overblikket, som mangler, og evnen til at se
kunsten i sammenhæng. Vi inddeler den i for mange dele og
skiller den i rubriker, ser smaat paa den og glemmer dens
enhed baade af oprindelse og bestemmelse. Skillet mellem
naturalismen og anden kunst er heller ikke saa stort, som
vi lærer det.

Vi er elever af klassicismen, og vi lever indenfor den
naturalisme, som vi helst kan sige, at grækerne kom med.
Vi kjender alle denne umaadelige udvidelse af den
kunstneriske horisont, og hvordan den har underlagt sig den
civiliserede verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free