Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Om stilarter og illustrering af oldtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhart! Munthe.
Vi har sat en tyk streg bag grækerne og omkring denne
kultur. Det som er udenfor, er da kunsten før grækerne og
folkeslagene, før de kom ind i denne kreds. De nordiske
lande f. eks. ligger udenfor lige til det Ilte—12te aarhundrede.
Da først slutter vi os til det, naturalistiske kunstsyn. Ved
vor indtrædelse i den klassiske linje paatraf vi den romanske
stilart, og denne og alle senere læres paa skolerne, medens
vore gamle stilarter: sten- og broncealdrene ligesom det
keltiske ikke doceres. For kulturens skyld, mener jeg, at det
vilde være bedre, om vi saa stilarterne mere an som søskende.
Thi de er alle børn af den elementære tænkning, enten de
hører til naturalismen eller ikke, og som grundsyn er de
alle lige gode.
Først og fremst i kulturel henseende for at lære kunstens
væsen og mening at kjende og til kundskab om tidsaldrene
og folkeslagene. Og blandt andet til den anvendelse, jeg her
vil behandle: Anvendelsen til historisk fremstilling i
billedkunst, 1 denne forbindelse blir al tale om kultiverede og
ukultiverede stilarter sagen uvedkommende. Ligesaa, hvor
langt en stil er naaet, om den er afbrudt tør afblomstring,
eller om den har udrettet, hvad den vilde. Vor gamle
dyre-ornamentik blev afbrudt. Ligegodt kan derfor fremstilling
at’ vikingtiden f. eks. sees og bygges inden den. Thi dens
mening og karakter er derfor lige grei og klar som f. eks.
gotikens eller en anden stilarts, der har efterladt sig større
rigdomme. Vi har en tidlang været vidne til den sygelige
kræsenhed, at renæssancen er blevet gjort til yndlingsstil og
brugt foruden i anvendt kunst fil illustration af baade
gammelt og nyt.
Jeg mindes, at Walter Grane har anvendt den for at
illustrere Homer, som jo levede i den pragtfuldeste
bronce-alder. Mange kunstnere synes nu at vende sig fra vor
nutids-fremstilling, naar det gjælder gamle emner, men det synes
mig et underligt kompromis da blot at gaa et stykke af veien
for i enighed at samles i en saadan modesalon. 1 samme
forbindelse vil jeg nævne, at det har undret mig, at Loren/.
Frølich har kunnet se eddaen indenfor det klassiske
kunstsyn. Jeg kunde tænke mig at vakle mellem et par af vore
gamle stilarter, men forskjellen mellem den nordiske
mytologi og Olympen med sine guder er for mig som mellem
vinter og mørke — sommer og sol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
